søndag, marts 22, 2009

London Calling

Manden er hjemvendt fra London. Et eller andet siger mig, at han har haft en smule dårlig samvittighed over at efterlade mig og DM alene hjemme. Men hjem havde han KH's Amber (fødselsdagsgave), det nye Rowan magasin og lidt assorteret bånd og perler til mit stofmisbrug. Der er bladret i gaverne. Amber behøver vist ikke nærmere præsentation. Rowan har godt nok taget sig sammen på det seneste og fået lavet et par gode magasiner, væk er forstadskrigere og andet HoBo agtig på den ufede måde. Tilbage er kommet enkle, klassiske modeller. Som ekstra bonus har manden ytret sig positivt ang den blå model med snoninger i denimgarn hmmm. Fru Strikkeforsker overvejer seriøst at droppe IK til fordel for Rowan.



Sidste søndag nåede jeg et smut forbi Vissenbjerg, min største udgift blev entrébilleten. Jeg overvejede en kort overgang et begynder sæt til at kniple... Men jeg har lige så meget brug for nye hobbies som Helle wannabe socialdemokrat Thorning har brug for håndtasker.

Her hersker panik før besøgstid. Svigermor kommer på et ugelangt besøg. DM fylde 1 år på onsdag og hele ugen går med forberedelser til og gæstebud samt underholdning af svigermor. Faktisk starter første projekt om 2min. Kogning af bønner og fremstilling af Chili con Carne til 16 personer.

På pindene: intet - det er tid til at kigge nærmere på en omgang ænder.

Garnkonto: + 283 g
- Mit hemmelige børnstriksprojekt er færdigt, billeder må desværre vente til DM kan passe det til efteråret.


10 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

At kniple kræver tålmodighed og langsommelighed. Selv en hurtig kniplerske kan på en dag kun kniple 1-2 cm af tønderknipling- af de smalle- men hvis du vil kniple lyseduge osv tager det ca 3-4 mdr. Det er arbejdstiden på det.
Så det skal man være indstillet på. Derfor slår jeg mig indimellem på strik for det går så dejligt hurtigt.

Efi sagde ...

Det lyder bestemt ikke så ringe at Rowan har fundet rytmen igen, god fødselsdag mv

Jette sagde ...

Nøj, hvor fede gaver, han kan det der... Og nu hvor svigermekanikken arriverer kan du måske få lidt strikketid, mens hun passer DM..:o)) Og kan I have en rigtig god fødselsdagsfest for hende. Kunne du ikke tage de ænder med den 2. april, kunne godt tænke mig at se den model?? Og bladene måske?

Lena sagde ...

Knipling!!! Jeg har arvet to kniplebrædter fra min mormor - de ligger klar til når jeg skal pensioneres...
Rigtig god fødselsdagsuge. Jeg synes det er så stort når de små rynder deres første år.

Anonym sagde ...

Skøn blog du har. Er der nogle gode garnbutikker i London, har aldrig været i London men skal dertil i April, da min datter arbejder derovre. kh Susanne

britt sagde ...

Helt enig, Rowan begynder at ligne noget igen.
Og god fornøjelse med den kommende tids festivitas.
KH Britt

Inges uldprogram sagde ...

Du har da en mand der ved hvad der gør fru Strikkeforsker glad.
Et stort til lykke med frk. DM.

strikkeforsker sagde ...

Hej Anonym/Susanne - ang
London. Der er garn i byen. Jeg kender kun et par steder. Du kan nemt google dem.

Liberty - fantastisk Haberdashery afd med broderi, liberty stof, garn, bånd og andet. Det er i den dyre, men lækre ende.

John Lewis (stormagasin) - glimrende udvalg af garn bl.a. rowan, noro. Lidt billigere

Er du til strømpegarn ville jeg kigge nærmere på Socktopus.

@ Lena: Skal vi mimre og kniple sammen om 30 år?

@ Alle - tak for de fine ord. Manden passer jeg rigtig godt på og forkæler med hjemmestrikkede strømper og god mad.

Kirsten sagde ...

Skønt at ha' familien samlet igen og god kamp med festivitas'en. Stort at DM runder sit første år, tillykke med hende.
..jeg har faktisk lært at kniple engang, og er ganske enig med Karin Grøn i at det er lidt langsommeligt. Et hold kniplepinde kan jeg sikkert godt organisere, og et enkelt prikkemønster, hvis det har interesse.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Tillykke med DM - håber I får nogle gode dage og bare lidt tid til at slappe af.

KH Tina