fredag, februar 27, 2009

Garngaven

Jeg har prøvet noget helt nyt idag, nemlig at blive helt færdig 3 dage FØR en deadline... Min sædvanlige i sidste øjeblik, masser af kaffe og beskeden nattesøvn samt den obligatoriske p*s word crashede og printeren løb tør for toner 2 timer før deadline kommuterer ikke med Frk DM. EndNote og MS office 2007 problematikken blev løst for over en uge siden = Totalt overskudsagtigt. Gode nyheder vælter ind på matriklen i en lind strøm. Elektrikeren har været her, så nu sidder jeg i lampens skær ved spisebordet og blogger mens manden har puttetjansen.

På mandag begynder kommunen at rode med vandforsyningen og tirsdag skal DM-mobilen på værksted. Onsdag er min månedsløn nok spenderet.

Men hvad, jeg har luksusstrikketøj nok til de næste mange månder:
Det er simpelthen det lækreste, smukkest og skønnest shetlandsgarn i nøjagtig afstemte farver til Alice Starmore's Abalone. Den har i flere år stået højt på min ønskeliste. En historisk lav pundkurs gav manden det sidste skub...... så kan man godt vente fire uger på en fødselsdagsgave.

I aften skal der strikkes. Ikke Abalone, men en Tiboodoo's cardigan til DM. I morgen skal endnu et rum gøres beboeligt, og der skalpresses endnu mere garn ind under gulvtæppet sengen.... Tænk måske kommer der billeder af strik i næste uge?

14 kommentarer:

Lena sagde ...

NØØØØØØØØJJJJJJJJ! :Vedikkeheltomdeterpågrundafdenbetænksommemandellerdenlæææækregave:

Githa sagde ...

Hold da op - Den er jeg spændt på at følge :-)

Mette G. sagde ...

Uha som det da ser lækkert ud! Er meget spændt på at følge trøjen. Rigtig god fornøjelse ;-)

Jette sagde ...

Starmore!!!!! Er du da helt vild, hvor er den flot, ej, hvor jeg godt kunne tænke mig den. Kan ikke vente med at se den. Og godt I er ved at komme på plads, det giver lidt mere overskud til det sjove.
Vi ses vel torsdag...

Strikkeheksen sagde ...

Hmm, der er vist garn til mere end en Abalone:-) Men sikken et projekt, den er jeg spændt på at følge :-)

svit sagde ...

Du er dælme heldig! Der er vist ikke mere at tilføje... Det sku' da være: Rigtig god fornøjelse :-)

lykkefanten sagde ...

Sikke dog en skøn gave!!!
Og dejligt at se, at der er hul igennem hos jer igen ;)
Håber I nyder boligsituationen på trods af diverse udfordringer!
Kh Karen S

Efi sagde ...

Nej hvor er den smuk - den bliver spændende at følge.
ps. hvor du fortjener det

HandmadeByMalle sagde ...

er du vimmer kvinde.... den er da for pokker helt vild flot...ikke noget at sige til, at den har stået øverst på din ønskeliste.

malle, nu med my blog;
www.handmadebymalle.blogspot.com

britt sagde ...

Fantastisk garn-gave! Den bliver eventyrligt smuk - glæder mig til at se mere til den, når du når så langt.
Knus,
Britt

Inges uldprogram sagde ...

Ja, jeg tilslutter mig. Den fortjener du. Glæder mig til at se den igang.

Lise (fru Kvist) sagde ...

Ham har du været heldig med, Ulla. Og tak fordi jeg ligefrem har fået lov til at røre ved det smukke garn.Vi ses forhåbentlig på torsdag.

Linda sagde ...

Hehe, her på legepladsen sad en lille skotte og tampede i tasterne. Kl 12 min i deadline blev han skovlet ind i en bil og kørt til Artillerivej. Afl 4 min over tid, men accepteret. Og så havde han printet den forkerte version ud....lækker garngave, ham har du fået opdraget godt :o)

kh Linda
ps øh..god fødselsdag?

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Lucky you !! Er du gal, hvor ser det bare godt ud.

KH Tina