torsdag, januar 01, 2009

Godt Nytår

2008 er forbi. Det vil være et af de år, der sent går i glemmebogen. Året hvor SAS frequent flyer kortet blev erstattet af et årskort til Odense Zoo. Det var en hæsblæsende flyvetur med lufthuller og andet godt undervejs. Alt ser lysere ud omend strikketiden er blevet reduceret betragteligt.

Strikkemæssigt bød 2008 på min første seriøse omgang tofarvestrik alias den norske. Den er et hit, manden har den endda på idag, et par amimonomodeller og så en hel masse babystrik. Oveni erhvervede jeg mig en symaskine, der er blevet brugt til alt fra billedebøger til babytøj (HURRA for Meedom & Meedom).

Årets Højdepunkt er hende her (9 mdr juledag):

To tænder og i fuld gang med at øve sig i at rejse sig op. Det med at kravle er vi ikke nået til. Hvorfor kravle, når man hurtigere kan møffer sig frem ("command crawl") og samtidig have legetøj i den ene hånd?

Jeg er klar på nye eventyr i 2009 blandt andet:
  • Ænder af Hanne Thorsen, strik med 2 og endda 3 farver ad gangen. Jeg er ved at samle ammunition i form af websites, artikler og garnrester. I aften begynder forberedelserne. Det kiksede til Ravelympics og så har jeg med nød og næppe kun garn til en str 2 år.
  • DM julestrømpe skal være færdig
  • Dobbeltstrik
  • Forhåbentlig også mere tid til farvning og spinderier.
Garnlageret skal efter aftale med manden ikke vokse i volumen i 2009 dvs det skal stadig kunne være i de kasser, jeg har. Hurra for vakuumposer og en støvsuger :-D

10 kommentarer:

Marie sagde ...

så nydelig hun er! godt nyttår!

britt sagde ...

Rigtigt godt nytår og tillykke med charmebøffens 9 mdr dag. Sådan en størrelse vender op og ned på ens liv - men på den gode måde.
Glæder mig til at se dig igen her i 2009!
Knus,
Britt

Lena sagde ...

Godt nytår!
Her kravles også (næsten) kun uautoriseret kravl - praktisk at kunne have legetøjet med i hånden. God strikkelyst i 2009.

Strikkeheksen sagde ...

Rigtig godt nytår og tak for besøg på min blog :-)Sikken en skøn datter, du har fået - så går alt andet jo lidt i stå - for en tid :-)

Skøn norsk trøje - man kan virkelig blive bidt af flerfarvestrik, i det mindste periodevis. Skal selv i gang med en af slagsen som et af de første fordybelsesprojekter i år.

Linda sagde ...

Hvor er hun altså en sveske! Kan lige se hende møffe rundt - hep, hen til mors garn! Ryste ryste ryste! Hvorfor siger den ikke noget? smager den så af noget?

Håber vi ses til strikkefestivallen igen! Godt nytår!
kh Linda

Lise (fru Kvist) sagde ...

Forsinket godt nytår og tillykke med de 3/4 år. Hun ligner da moderen mere end en lille smule ikke? (Jeg undlader at sige som mine venner om min yngste: "Det var da uhyggeligt, som det barn ligner sin mor". Der er en grund til at ingen af dem har gjort karriere indenfor diplomatiet.

Inges uldprogram sagde ...

Det er sørme da noget at nogle hardcore projekter du har på listen. Lykke til, og til lykke med 3/4 årsdagen. Kommer til at tænke på det med de første rigtige ord. GLÆD dig til den tid. Det er rigtig sjovt.

Efi sagde ...

Hvor er hun sød- ja man må da virkelig sno sig - men kreativiteten kommer ligesom af sig selv når det gælder et garnlager

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Hun er altså bare for skøn - og ja, ens tid bliver helt anderledes prioriteret, når man er blevet mor.

Godt nytår til jeg alle tre; håber vi ses i løbet af 2009.

KH Tina

strikkeforsker sagde ...

Takker!

@ Strikkeheksen, Inge: Nemlig fordybelsesprojekter og udfordringer skal der til.

@ Linda: sshhhh ikke noget med at give gode ideer.

@ Fru Kvist: tihi :-D