onsdag, februar 27, 2008

Den norske trøje V - Sidste Del

Som lovet i sidste post, et billede af den færdige norske trøje med model, desværre blev det lidt sløret og den sorte streg må I leve med, det var betingelsen for billedet. Da han endnu mangler at male puslebordet færdigt (selvbyg!) får han ret og jeg fred.

Mønster: Dale of Norway 125th year anniversary sweater
Garn: Falk, Dale of Norway, ca. 14 nøgler navy, 3 nøgler off white og 1 nøgle rødt ialt 750 g garn og dermed 375 g på Fair Isle O'Meteret.
Pinde: 3 mm og 2,5 mm til kanterne.
Strikketid: lige knap 2 mdr med et par sidespring til andre projekter og lidt ventetid, så som Birthe P spåede kan den effektivt strikkes på en måneds tid.

Hot or Not: Mand og sweater er nærmest uadskillelige... Påstår den godt kan være en del af arbejdsgarderoben.
Jeg synes, at den er sjovt a strikke. Der er tilpas meget mønster i til, at den glatstrikkede del ikke bliver en ørkenvandring. Jaquardstrik er sjovt og det skal vi have mere af.

Garnet var en fødselsdagsgave, mens den færdige sweater enten skulle bruges til hans fødselsdag eller jul i år. Nu bliver det istedet en passende gave i anledning af, at han har scoret sit ønskejob. Jeg er stolt!

Vi er et af de ægtepar, der falder ind under reglerne for familiesammenføring, dvs bortset fra sygesikring og gratis danskundervisning er der ingen hjælp fra det offentligt (ikke at det er noget jeg klager over). Istedet har vi vær så god at sætte 57.000 kr ind på bankkonto, der er pantsat til kommunen og som vi iøvrigt får råderet over om 7 år. Man kan konstatere, at danskerne og danske virksomheder falder i to grupper.

1) De, der bare på grund af et fremmed navn og ikke-dansk accent, straks sortere ansøgerne fra.
Der findes desværre flere af den slags bonderøve, end du tror.

2) De der ser på kvalifikationer, uddannelse og sætter danskkundskaber i forhold til, hvor lang tid man har boet i landet. Det er typisk offentlig institutioner, der allerede nu rekruterer udenlandsk arbejdskraft, og virksomheder, der ofte har engelsk som koncernsprog og stor international kontaktflade.

Du har iøvrigt bestået danskkravet, når en midaldrene chef udtaler: "Du snakker bedre dansk end Prins Henrik". Ahhmmm at P.H. taler mere grammatisk korrekt dansk end de fleste danskere efter min mening er så en anden diskussion.

Vi satser på, at manden ikke allerede første arbejdsdag skal fortælle, at han tager 2 ugers barselsorlov.

p.s. Jeg har ikke broderet kat på buksebagen (endnu).

søndag, februar 24, 2008

Bimsi bumsi buksetrold

De sidste par dage af vinterferien er tilbragt i Århus. Vi havde lånt bil, så der var mulighed for at besøge en rigtig IKEA wheeeeeeee. Den i Odense har "Et udvalg af de mest populære varer" læs ca. 1/20 af varesortimentet og jeg kan konstatere, at min smag ikke er populær. Ahmmm der blev også shoppet symaskine og snuset til et par garnbutikker, dog uden at bruge penge på garn, der blev brugt så rigeligt på andre gode sager. Højdepunktet varet besøg hos bedsteveninden på Randers Centralsygehus, der blev hendes 4 dage gamle dreng behørigt beundret... Han er såååå kær og så vil jeg også godt snart have min egen, men der må godt lige blive strøget en 10-15 punkter på huskelisten inden da.... Næste babyprojekt er af pindene:

Mønster: Babybukser designet af Tante Grøn og købes i biksen og online.
Garn: Mandarin petit, to nøgle en af hver farve til str 3 mdr.
Pinde: 3 mm
Hot or Not: De er fede på den Katvigagtige måde :-)
Hermed 48 g på Fair Isle O'Meteret.

Næste indlæg viser forhåbentlig en færdigmonteret Dale of Norway trøje med model. Alt er klippet, det var jo ikke så slemt. Nu er jeg igang med en monsteromgang kantstrik og montering.. Der forhandles dog stadig med modellen om rettighederne til billederne.

søndag, februar 17, 2008

Den norske trøje V og babystrik

Søndag eftermiddag og hjemvendt efter en gåtur til biblioteket. Lejligheden genlyder af toglyde og stuegulvet er dækket af togskinner næh ingen baby endnu, det er bare manden, der leger. Undertegnede holder nu orlov på fuld løn til efter sommerferien, en af de gange, hvor det er skønt at være på en AC-overenskomst med staten. :-)
Det bliver til en hel del strik, læsning, artikelskrivning, lidt møder. Jeg er blevet så doven, at jeg overveje at betale for mine ture i svømmehallen istedet for at benytte den gratis adgang mlm 7 og 8 om morgenen hmmm.

Den norske trøje nærmer sig målstregen, ærmerne er færdig og jeg har i weekenden været igang med at hæftet ender og en h.... masse maskestingsbroderi. Maskesting er ikke min favorit, men er helt klart mere tillokkende end min yndlingstrikkeaversion - gobelinstrik. Senere på ugen går turen til Århus, så skal der klippes i strik under kyndig vejledning.

Barselsgaven til Fætter C er jeg ikke kommet igang med, men jeg ved, da hvad jeg vil strikke. I morgen tikker der forhåbentlig en SMS ind fra veninden, der idag er 2 uger over termin, så en opsigelse af trang 1 vær lejlighed er igangsat med medicinsk hjælp.
Babystrik bliver det også til, jeg er igang med en Tante Grøn klassiker strikket i mandarin petit, der iøvrigt også byder på en omgang maskestingsbroderi, hvis opskriften skal følges slavisk... Aner vi en ny trend?

Næste babyprojekt kommer på pindene, så snart garnet ankommer fra England. I den forbindelse har jeg lært, at Rowans kundeservice er SUVERÆN. Jeg skrev en mail ang garnforbrug i opskriften, der virkede lidt i underkanten. To dage senere er der en venlig email (med undskyldning for det sene svar!), der fortæller, at garnforbruget er rigtigt og giver den eksakte! vægt af tæppet vist i opskriften.

søndag, februar 10, 2008

Den norske trøje IV

Sikken en uge, jeg har for første gang i mange, mange år haft mere end én sygedag i streg. Fruen blev slået hjem af en omgang omgangssyge/maveinfluenza, der resulterede i et heftigt Fantamisbrug (sukker, vædske og letfordøjelig). Af en eller anden grund valgte BMCI konsekvent at fejre mors indtagelse af næring med hyperaktivitet... Møgunge!

Pludr var nede en stor del af tiden, så ikke engang det kunne man fordrive tiden med. Lidt blev der strikket, men ikke meget. Nu var det hele ikke den rene ynk: Der mangler 2/3 ærme til McI's norske og mit mål er, at det skal være færdigt inden næste tur til Århus og det skal nok blive nået.


Det er også ugen, hvor vi indså, at vi kan blive forældre, før vi tror. Er vi klar - NEJ!
BMCI's lille fætter kom temlig uventet til verden igår 4½ uge før termin, efter omstændighederne er alt fint. Men hold k*ft hvor er den slags barskt, når man er en strandet hval med transatlantiske flyveforbud. Ahmmm har jeg overhovedet fået strikket en barselsgave til Fætter C endsige tænkt på, hvad det skulle være, niks. Det kunne være man skulle ind og rode på garnlageret i aften.

søndag, februar 03, 2008

Strik til BMCI

I går tilbragte jeg til en fornøjelig eftermiddag hos Julia, der også havde besøg af Mette. Der blev snakket, strikket og grinte. Tak for en hyggelig eftermiddag.
Næste stykke babystrik blev i ugens løb færdig, ingen baby uden en nydansk klassisker fra Design.Club.dk
Mønster: Baby i Rib, Else Schjellerup str 3-6 mdr (en klassiker!). Opskrift kun i følge med garn, 110 kr for opskrift og 50 g silke/merino, nok til 2 stks i str 3-6 mdr. Til den pris er der vist ikke nogen, der bliver ruineret.
Materialer: 25 g brun duo silke/merino og et stk viiiild tigerknap i fimo
Pinde: 3 mm addi, "magic loop"
Hot or Not: Hot, dem skal der strikkes flere af. Vi skal bare lige kende størrelsen af BMcI :O

Tak for forslagene til anvendelse af de to nøgler KSH. Jeg går i tænkeboks og putter nøglerne i kælekassen. River findes som gratis opskrift (Længe leve Ravelry).

Det bliver en laaaang dag, der er Super Bowl finalen ved midnatstid. Når nu vi ikke kan heppe på Peyton, må vi "nøjes" med lillebror Eli: Go Giants!
Så jeg snupper lige en lur sidst på eftermiddagen...