fredag, december 19, 2008

Julestrømpe

Lena og jeg har gang i en julebroderi snøvl along med deadline julen 2009. Vi er nemlig realistiske, den slags tager tid og der er ingen grund til at stresse over at skulle have noget færdigt i år. Ungerne fatter alligevel ikke en bjælde og iøvrigt er gavepapir og papkasser mere interessante :-)

Lena er igang med en julekalender til Andreas. Mit projekt er en julestrømpe til DM.

Vores juletraditioner er en god blanding af danske, engelsk og amerikanske traditioner.
En af de engelske traditioner er julestrømper med små gaver julemorgen. Mandens julestrømpe er fra den gang han var lille bitte dreng, min en kitchet udgave fra en julebutik på Long Island.
Selvfølgelig skal DM også have en. Med en mor, der er bidt af håndarbejde, så skal det ikke bare være en fra Target, nææææh den skal være (delvis) hjemmegjort.
Nu er jeg også realistisk. Det meste af min hånarbejdstid er efter kl 21, hvor hjernen er gået i dvale. Ikke noget med tælle, tælle.... Her er det broderiversion af "forbind stregerne" aka "Paint by numbers"= Petit Point på fortrykt kanvas med tydelige farvekoder:

Alt fra den blå himmel og op er færdig sammen med det røde hus. Der er lang vej endnu, men jeg tror på, at den er færdig før næste jul. Kittet er fra Primavera og købt hos Sommerfuglen i maj.

Julefreden er ved at sænke sig. DM og jeg holder ferie frem til d. 5 januar, mens manden heltemodig knokler hos det offentlige alle hverdage incl d. 31 januar...

9 kommentarer:

britt sagde ...

hep hep - det skal du nok nå.
Ahem...jeg har også stadig Signe's sok liggende som samlesæt - det er en blanding af broderi (som ER syet), quilt og patchwork...tror måske jeg skulle tage mig sammen nu....selvom hun ikke har klaget over at skulle dele med storebror i hans sok.
Hip hip hurra for juleferie!
KH Britt

Lena sagde ...

Neeej, der er ingen grund til at stresse. Den ser rigtig fin ud, er spændt på at se og høre hvordan den forvandles til en julesok. ENgelske/amerikanske traditioner har bestemt også den fordel at børnene er vågne (og friske) når der gives gaver julemorgen (hvis det er det I gør?): Jeg er sikker på Andreas sover lææænge inden vi danser om træet... Rigtig god juleferie!

britt sagde ...

Kære Ulla - jeg har givet din en award - se min blog.
Knus,
Britt

Kirsten sagde ...

Den er rigtig fin og det skal du helt bestemt nå. Du slår garanteret ikke min største SAL - jeg har et juletræstæppe liggende på 10ende år og er helt til grin på hjemmefronten.
Glædelig jul!
Hilsen Kirsten

Mette sagde ...

Imponerende projekt. Der kommer heldigvis altid en jul til! God jul.

Jette sagde ...

Sikke da et arbejde, og at du har øjne til det. Men flot bliver den garanteret, og tænk hvilken stjerner i øjnene hun får af at skulle finde gaver i den. Jeps, juleferie her også skøøønt!!!!

Merete sagde ...

Orv for et imponerende arbejde. Det ser meget småt ud, men den bliver velnok flot!

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Broderi er bare skrækkelig langsomligt, men heldigvis er resultatet bare det hele værd.

Håber du og DM får en god ferie.

KH Tina

Inges uldprogram sagde ...

Hyggelig julesok. Petit point - det er skisme da noget af et arbejde, men flot ser det ud.