søndag, december 07, 2008

Friday Harbor

2. Søndag i advent, vi slår mave efter to dages julearrangementer og lader op til næste arbejdsuge. Ugen der byder på teknikker besøg, to julefrokoster, manden er "første vagt" på arbejde og værst af alt, postersession som led i adjunktpædagogikum. Jeg satser seriøst på, at lave min poster færdig i aften i selskab med et glas kølig chardonnay, når DM er lagt i seng.

Seneste færdige projekt har vakt en masse skønne sommerferieminder til live. Meget behageligt her midt i decembermørket. Friday Harbor er en skøn ø i Puget Sound vest for Seattle, hvor gemalens onkel og tante tilfældigvis har et sommerhus. Der tilbragte vi for et par somre siden en lille uge. Det var dengang jeg boede på Long Island og manden i Danmark i min før-bloggerdage. Vi så spækhuggere, shoppede alpakkagarn og slappede af.
Mountain Colors hører hjemme i Montana, dem besøgte jeg for godt et år siden på vores sommerferie i Montana og Wyoming. Der blev selvfølgelig shoppet garn, hvilket er godt, for jeg skal have strikket flere strømper i bearfoot.
Mønster: Friday Harbor, Knitting on the Road, Nancy Bush
Pinde: 2,5 mm bambus
Garn: 80 g Mountain Colors, Bearfoot, farve: Winter Sky
Skønt og varmt garn.
Hot or not: HOT, gode vinterstrømper, mohair giver lige lidt ekstra varme og slidstyrke. Godt der er et par nøgler mountain mohair mere på lageret.
Andet: Der er rettelser og kommentarer på Interweaves hjemmeside.
Det er iøvrigt 3. par fra Knitting on the Road og det bliver ikke det sidste par.


Væddemål: 930 g
- Stadig ingen garnkøb siden webstrikfestivallen!

1 kommentar:

Jette sagde ...

Wauw, hvor er de flotte, var det virkelig dem du nørklede på i torsdags, og allerede er færdige??