søndag, november 30, 2008

Londonguf og julegaver

Som lovet billeder af rovet fra Liberty. Sommerstof i glade farver til en sommerkjole til DM og noget i blå og lilla nuancer til en nederdel til moi, der også fik købt et vogue mønster til nederdelen og en lille notesbog.


Jeg giver meget, meget sjældent håndarbejde i gave, mest fordi jeg ikke gider nørkle under tidspres og fordi, det kun gives til dem, jeg ved sætter pris på det. Ikke om jeg gider bruge mange timer på noget, der ender bagerst i et skab.
Der er noget med en ikke-eksisterende ægtepagt, der kræver 2 par strømper om året til herren. Han sætter pris på dem og de bliver brugt hver evig eneste dag. psssst jeg har ikke fået startet juleparret endnu, satser på, at 6 trådet opal reducerer strikketid, så det kan nås endnu. Jeg ved min svigerfar ville elske et par hjemmestrikkede knæstrømper til ski-knickers, men han er altså knap 2 m... så når han engang fylder rundt og sidste postgang til USA er om meget snart.

I år er der endnu en, der skal have hjemmelavede gaver. Det tog ikke mere end et par timer, så havde jeg syet en lille vatteret stofbog. Bogens sider skærer man ud af et stykke stof og så smækker man et lag quiltevat imellem 2 sider, syr det hele sammen på maskine, vender retten ud. Efter en tur med strygejernet, håndsyning af åbningerne og vupti: Et stks stofbog med BaZoople til DM. Sengeranden i babysengen er BaZoople's, så jeg satser på, at hun genkender dyrene. Stoffet er (selvfølgelig) købt i USA.

Nu er det vist tid til at brodere et par cm2 på DMs julestrømpe inden sengetid.

4 kommentarer:

Lena sagde ...

Åh, ja, her er det også kun særdeles udvalgte personer der får hjemmegjorte ting - sønnike, der endnu ikke protesterer, og manden - der ligesom din - elsker sine hjemmestrikkede strømper. Har lige færdiggjort et par 6-trådet Regia strømper. Så tager en str. 42/43 ikke så lang tid.
Lækkert guf!

Mette G. sagde ...

Man bliver da helt sommerglad af de stoffer ;-) Og fin, fin lille bog.

Jette sagde ...

Åh, strømper, det er godt nok længe siden jeg har haft et par på pindene, og han mangler bare sådan..:o(( Nå, men skønne sysager du har der, det er lækre stoffer. Vi ses torsdag..:o))

Lise (fru Kvist) sagde ...

Lækre sager. Jeg elsker også Liberty, og sidder og kommer i tanker om, at det er for længe siden jeg har været i London. Jeg har det ligesom dig med de hjemmegjorte, jeg skal virkelig føle mig sikker på at folk værdsætter det før jeg gider. Jeg mangler også lige 2008-ægtepagtsokkerne i str. 46. Vi ses torsdag!