onsdag, oktober 22, 2008

Pebble Yoke Sweater II

Normalt strikke jeg aldrig den samme model to gange, det er simpelthen for kedeligt. Hvis jeg orker, så er det fordi den første er et hit i garderoben. De få modeller, der indtil videre er blevet strikkeforskerklassikere er 1) Baby i Rib, 2) Djævlehuer og 3) simple babytrøjer på p 2½ fra en svensk opskrift og selvfølgelig helt almindelige strømper. Nu er der endnu en på listen Pebbel Yoke strikket til DM dengang hun var BMCI blev brugt flittigt indtil hun voksede fra den. Så selvfølgelig skulle hun have en mere.
Mønster: Pebbel Yoke str 1-2 år
Pinde: 4,25 mm
Garn: Cascade 220 i to forsk farver, der er brugt næste 100 g af den mørke og omkring 30 g af den lyse blå. Der var to nøgler i afstemt farve på lageret.
Hot or Not: Den er skøn og skal nok blive flittigt brugt ligesom den første. På pind 4,25 er den for tyk til indendørs brug, men den er god til barnevognen til vinter. Personlig er jeg mest til pind 2½-3½ stks til børnestrik, alt andet bliver simpelthen for tykt og varmt.

Næste model fra Meedom & Meedom et styk tunika str 80 i blomstret babyfløjl fra Stof 2000. Nu er der ingen vej udenom, der skal eksperimenteres med strækstof uden overlocker...
Ellers er jeg igang med at gemme alt under en fods højde væk eller nagle det fast, vores lille trilletrold møffemonster har udvidet aktionsradius. Er noget interessant nok f.eks. ledninger, mors fødder i hjemmestrikkede strømper eller bolden med mariehøns møver hun sig under høje glædeshvin gerne en meter frem for at overgnaske det.
Væddemål: + 716 g

p.s. beklager den ringe billedkvalitet, det er ikke dig, der trænger til nye briller ;-)

6 kommentarer:

Jette sagde ...

Lækre ting du har kreeret til hende, hvor ser det lækkert ud det fløjl til kjolen, sådan nogle syede jeg også til min, de er så nemme at passe sammen med et par strømpebukser og en bluse. Og kan huske at hun var så stolt i børnehaven, når hun selv havde valgt stoffet. Og det var som regel noget dyreprint, hun var altid et vildt dyr...:o))

Karin Hørkilde Jensen sagde ...

Nej, hvor er den tunika dog bare sød, Ulla. Gad vide, om man måske kunne få et billede, hvor den er påmonteret guldklumpen?? Og trøjen er også rigtig, rigtig fin;-))

Lena sagde ...

Ai, de er godt nok søde begge to. Tunikaer brugte jeg også meget til Kristine. Hvordan går det for øvrigt med pasningen?

grendesign sagde ...

Gode klassikere kan man godt holde ud at strikke flere gange. Jeg er helt enig: strik til børn skal helst ikke på tynde pinde - synes faktisk først mine var klar til "pind 4-strik", da de var 2-3 år gamle.
KH Britt

lindaMarsvin sagde ...

meget mærkeligt.... havde lagt en kommentar og blev derpå dirigeret til min egen hjemmeside..møh?

Nå men det jeg ville sige var at jeg klarede mig i 20 år uden overlocker. Du skal bare bruge den søm der syr ligeud og til siden på samme tid: II\\ (cirka) Den er et helvede at pille op igen....
Møffemonster? Lyder rigtigt nuttet, vi vil se tøj på!
kh Linda

Inges uldprogram sagde ...

Fine sager. Jeg skal love for du er blevet ferm til at sy. Mht. overlockning på en almindelig symaskine, så kan det sagtens lade sig gøre med et godt reslutat. Det tager bare længere tid. Men det er jo ikke så lange sømme til str. DM.