fredag, august 29, 2008

Ugen der gik

Der er sket så meget i den forgangne uge:

Kors hvor er gået hjernen ned i tempo efter 7 mdrs orlov

Jeg er igang med videnskab igen

Og undervisning...

Jeg har altid haft en drøm om eje en sporty Peugeot 206. Sådan en lille fiks bil, man kan fræse rundt i og nå længere væk end Odense og hvor DSB har stationer. Den drøm gik i opfyldelse i onsdags og mere til, der kom et SW efter... "Far away, so close"
Kort sagt DMobilen er en brugt STATIONCAR med jydekrog. Du ved, den praktiske model hvor man har plads til to kasser liberobleer OG resten af indkøbene fra Bilka. Manden er gudjøme allerede begyndt at fable om en trailer.... aaargggggghhhhh
Som plaster på såret er det Johnny-Brian udgaven med læderrat, alufælge og stor motor dog uden plydsterninger, store bashøjtalere og wunderbaum. Rygterne vil vide, at min bror vil råde bod på det sidste ;-)

Jeg er igang med at rydde op i igangværende projekter inden jeg starter noget nyt. Jeg har fået riet 4,5 m kantebånd på mit første quilteprojekt, der dermed er færdigt. Det tog længere tid samle aktiveringsenergi nok end at ri kanten på. Opskriften er fundet inde på Hendes Verden. Stofferne er købt hos den lokale pusher. I denne weekend er der Patchworkmesse i Odense, der skal jeg et smut forbi.

Jeg er IKKE imponeret over min pseudo-Bernina kunnen, en møgmaskine med billige plastikdele. Den bliver afleveret til reparation i Århus næste fredag. Selvfølgelig har jeg lige en stak syprojekter, det kribler i fingerne efter at komme igang med ØV!

Ellers får Coral et par pinde om dage og der restere kun 20 cm glatstrik før den er færdig wheeee.

11 kommentarer:

Julie sagde ...

Hov-hov, nu skal du ikke komme for godt igang, for min mand hedder Johnny.....og hans bror hedder Brian - NO KIDDING ;-)

Jeg kunne nu altså godt tænke mig en jydekrog på bilen, og en trailer ville da heller ikke være af vejen - og nu har jeg jo i forvejen manden med det passende navn ;-)

strikkeforsker sagde ...

Uuupppsss, men sådan hedder det nu engang over i det mørke Jylland. Men din Johnny kører da rundt i en fornuftig familiebil ;-)

Jydekrogen kommer jeg jo nok til at sætte pris på, man kunne f.eks. have en væv eller en h.. masse spindefibre i den eller, som en har opdaget: Bleer og andre børnesager er meget billigere i Tyskland

grendesign sagde ...

Alle mænd drømmer om en trailer - sådan er det bare. Gad vide om det er urinstinktet - du ved så de kan hjembringe det nedlagte vildt til arnen.
Skønt patchwork-tæppe. Kan i øvrigt anbefale en rigtig Bernina - de er altså bare gode.
:-) Britt

Helle Holst sagde ...

Da ungerne var små, var jeg også udstyret med en stor praktisk stationcar .... med krog:o) Men da det ikke længere var nødvendigt med store mængder bleer og barnvogne, så overtog Bjørn - og han købte straks en trailer:o)
Jeg fik en Peugeot 206 i stedet for og den har jeg været rigtig glad for. Lige indtil den dag hvor den pludselig "faldt fra hinanden":o) Men den bliver forhåbentlig god igen.

Super lækker quilt!!!
kh. Helle

Jette sagde ...

Tillykke med din nye bil, jeg har jo også fået min egen 206'er og uden krog, men det er der på mandens bil, og han har også en trailer, det skal man jo have når man bor på landet..:o)) Mangler bare alufælgene på min, men kan godt leve uden.. Den er altså bare så nem at parkere inde i byen istedet for det store monstrum han kører i.Den skal du nok blive glad for. Og rigtig flot tæppe du har syet, det er så dejligt arbejde at sidde med.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Manner....lucky you - jeg drømmer også om en "konebil"; det gør altså livet lidt nemmere. Heldigvis kan der være rigtig meget på en cykel ;o)

Smukt, smukt tæppe....

KH Tina

Lise sagde ...

Bliver helt nostalgisk. Vores første bil i DK var en sort Peugeot 309, drengerøvsmodel med brede dæk, lille sportsvognrat mm. Selv fru Kvist, der officielt Ikke Interesserer Sig For Biler, måtte indrømme at den var ret rap. Også vi er nu blevet voksne og kører i stationcar med jydekrog. Den vej skal vi måske alle? Praktisk, men ikke helt så sjovt. Smukt tæppe, i øvrigt!

Mette H. sagde ...

Tillykke med vognen. Og traileren bliver du helt sikkert også glad for. For som du selv skriver, tænk hvad man kan have af fibre m.v på den. Insister på at det bliver en af den slags med pressening.

Lena sagde ...

Tillykke med bilen. Krogen er også praktisk når man skal på sommerferie med barnevogn, tøj til fire mennesker, strandting, spil, strikketøj, sengetøj, bleer osv.osv. På jydekrogen sætter man så cykelstativet hvor barnevognsstativet så hænger.
Min første symaskine var også sådan en no-name - efter trods alt at have holdt ok, døde den efter at jeg havde maskinquiltet et helt tæppe (2m x 1,4m). Siden købte jeg en pfaff - en verden til forskel. Sødt tæppe. hvis du er til 'restetæpper' - så kig på www.quitville.com - der er nogle rigtig gode mønstre og ideer til 'samlebåndssyning'.

Lena sagde ...

Ups www.quiltville.com

Anonym sagde ...

Rigtigt sødt tæppe, Ulla' Jeg spekulerede længe over den patchworkmesse i Odense. Var jeg gået glip af noget?? Så lagde jeg mærke til datoen og der gik en prås op for mig. Det er Patchworktræf du har været til. Det gik jeg glip af, men det var nu med fuldt overlæg. :-)

Jette/Thyborøn