fredag, juli 18, 2008

Mini

Eller fortsættelsen på "Hvad gør vi nu lille du?"
Søndag formiddag tog jeg en hurtig beslutning, opskriften på Mini, 2 nøgler Knit Picks Essential fra lageret og så et par pinde nr 3 røg i tasken, da familien tog på endagstur til Ribe. Fem dages projektmonogami senere:

Mønster: Mini af Else Schjellerup, Design.Club.dk str ½-1 år
Garn: 85 g Knit Picks Essential. Strømpegarn af den maskinvaskbare slags. Hermed 43 g på Fair Isle O'Meteret.
Pinde: 3 mm
Andet: 4 fodboldknapper fra Tante Grøn, de har kostet mere end garnet. Jeg vil hellere bruge penge på knapper end at spilde penge på et fancy kort og dyrt gavepapir, der alligevel bliver smidt ud.

Hot or Not: Trøjen er til DMs fætter C, der er født halvanden måned før hende. Så dommen venter til vi har afleverer den i næste uge. Knit Picks Essential, tjaaaa man får hvad man betaler for. Mon ikke DM skal have en Mini i Duo silke merino, modellen er et hit.

Mandag morgen meget tidligt starter den lange rejse mod California. Første en uges familiebesøg incl familietræf i oldemors familie, en "lille" 3 dages begivenhed med 150 deltagere og alm fremvisning af vores lille "Bundle of Joy". Bagefter snupper vi en uges bilferie i det nordlige CA og Nevada. Der er booket 2 overnatninger i Reno, så mon ikke vi kommer et smut forbi Jimmy Bønnes Uld?

Med gubernatorens ord "I'll be back" :-)

11 kommentarer:

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

mini er jo en klassiker, så den skal nok falde i god jord.

god tur til californien. husk at give din datter noget at drikke, når i letter og lander.....så hun undgår at få propper i ørerne....av av.

malle

Julie sagde ...

Rigtig god ferie, og hils endelig go'e gamle Jimmy fra mig, han er en skat ;-)
KH Julie

Jette sagde ...

Jeg vidste at du nåede af få strikket en babytrøje, og den model er bare så sød. Og kan I have en rigtig super tur over there, og ham Jimmy ser ud til at forøge lageret en smule...

Lise sagde ...

Rigtig god tur! Glæder mig til at se rovet. Sød Mini. Måske er det den model, jeg skal bruge til bonussvogerens tvillinger...

Fru Thorsted sagde ...

Den er fin den fætter-mini!!! Og med fodbold-knapper; der er jo ikke et øje tørt. ;-)
Rigtig god tur over there! Og prøv at lade Jimmi beholde lidt garn tilbage i butikken...
kh. Marlene

Helle Holst sagde ...

Skøn farve, skøn model og superskønne knapper !!
Håber I alle får en vidunderlig ferie over there.

Knus Helle

Karen S sagde ...

Og vi er her når du kommer tilbage ;) Hav nu en rigtig dejlig ferie.

Jeg synes nu den Mini ser meget dejlig ud, så mon ikke den bliver vel modtaget!

Kh Karen S

grendesign sagde ...

Skøn Mini - god redning. Jeg kan også anbefale modellen som tunika/kjole.
Rigtig god tur "over there".
KH Britt

Susanne sagde ...

Rigtig god ferie til jer - og jeg er sikker på at vejen nok skal gå forbi "bønnen" !!
Kh
Susanne

Inges uldprogram sagde ...

Du er altså hurtig. Rigtig god tur til Calefornia.
PS sønnen min er netop rejst til Colorado, og han skulle ikke engang have sin mor med. Øv jeg er ellers sikker på der også er uldne produkter der.

schjerning sagde ...

Skøn trøje med fine knapper :-)
Rigtig god tur til Californien.
Stine