søndag, juni 08, 2008

Rosa

DM fodret - check
Far på tur med barnevognen - check
Gennemregning og korrektur af eksamenssæt til fredag - check
Nu er der tid til at blogge og berette om den sidste uges oplevelser.

Hjemvendt efter 4 dage i Århus med fuld forplejning og masser af opmærksomhed til DM fra bedsteforældrene. DM og jeg var på indkøbstur til Århus og kan blot konstatere den slår Odense med mange længder på følgende områder:

1) Barnevognsvenlige busser. Chaufførerne kører dog stadig som sindssyge.

2) Magasins Mor & Barn område er lækkert med sofaer, masser af plads og lige ved siden af toiletterne med puslefaciliteter. Odense versionen er et spartansk hjørne med nødtørftige skillevægge og etager væk fra toiletterne... Nå ja, forrige lørdag var den eneste elevator brudt sammen og jeg "tvang" personalet til at bære min barnevogn ned af rulletrappen.

3) Spædbørnsvenlige caféer - Hos Sofie's Forældre

4) Askeladen - ordentligt legetøj (og garn). Der blev købt silke-merino i en lækker vårgrøn til en baby i rib til datterbarnet, lanolingarn og købt kvalitetslegetøj.

Jeg fik startet på den her:
Mest et røgslør over det projekt jeg strikker på, når min bedre halvdel ikke er hjemme. Han fylder snart halvrundt og skal have lidt til fusserne. Han læser med på bloggen og kan *meget* dansk, derfor den kryptiske formulering.

p.s.
Forsinket tak for hjælp til "danske kalkuner" og legetøj - Den gamle Skole kender jeg godt. "Asterix og Obelix i Amerika" må jeg hellere få lånt på biblioteket som dokumentation... Det er vel ligeså godt et bevismateriale, som ham i min gymnasieklasse, der brugte Fedtmule & Mona Lisa, som udgangspunkt til et foredrag om Leonardo da Vinci.. Han ville iøvrigt læse historie på Universitetet... hmmmmm

2 kommentarer:

grendesign sagde ...

Der er check på tingene - skønt! Rosa bliver fantastisk i rødt. Jeg kan også bekræfte at den vårgrønne silke-merino fra Askeladen er temmelig flot!
Der er i øvrigt ikke meget, der slår shopping-Århus, i hvert fald ikke i DK.
KH Britt

Fru Thorsted sagde ...

Lyder som en rigtig dejlig tur. Kvalitetstid med bedsterne til DM og kvalitetstid med Aarhus til dig! :-)
Marlene