torsdag, maj 22, 2008

Corsage

Manden er smidt på arbejde, jeg nyyyyyder lige nu freden mens den unge frøken sover formiddagslur. Planerne for min barsel er ved at falde på plads, arbejdet starter så småt til semesterstart og når pasningsgarantien forhåbentlig holder, så øges den til 80 %.
Det er fedt at gå derhjemme, at tulle rundt, gå op i byen, mødregruppe og babybio - i en begrænset periode. I længden bliver det trælst. Jeg savner udfordring over agy-agy og dikke-dik. Min redning er at, jeg kan høre lydbøger online. Lige nu er det Peter Øvig Knudsens, Blekingegadebanden 1, der afspilles. Planerne for forældreorloven er faldet på plads. Vi udnytter forældreorlovens fleksibilitet og deler efter semesterstart, så kan jeg så småt komme igang med forskning og undervisning, mens far får enetid med frk DM derhjemme. Det eneste vi ikke lige har gennemskuet er hvordan f.... forelæsning 14-16 fredag og åbningstider i dagplejen lige skal fungere?

Sidste sommer startede jeg på Marianne Isagers corsage, den endte engang i juli dybt nede i strikkekurven og siden i en flyttekasse. Med en voksende mave og uvisheden om, hvordan figuren ville være næste sommer kombineret med strik i bomuld og hør, var der dømt UFO!
Den er taget til nåde igen, eftersom jeg er tilbage i normalstørrelse, garnet faktisk er lækkert og i
håbet om en varm sommer. Det går forholdsvis hurtig og den burde være færdig inden sommeren for alvor starter.

Efter opfordring et par billeder af den unge dame i selskab med hendes bedste venner, aben og giraffen. Dem har vi stor fornøjelse med.
Her endda et billede med hjemmestrik :-)

12 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Nøj, hvor er hun bare lækker :-)

Lene Sophie sagde ...

Dejligt med et par billeder af prinsessen. Ih hvor er hun bare sød at se på.

grendesign sagde ...

Hvor er hun skøn. Afhentningskabale? Den ene underviser, den anden henter - såmænd.
KH Britt

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Hun er da bare for smækker-lækker ;o)

Glæder mig til at se corsagen færdig; det er en fin farve.

Det er et større logistikprojekt, når børn skal hentes...

KH Tina

Julia Zahle sagde ...

Hun er en lækkermås, den lille DM! :lun:

Lækker farve på MI Corsagen!

Kender en meget sød pige, vi selv bruger som babysitter, vil du have nummeret? Hvis hun ikke kan passe, kender hun muuuhligvis en anden (også sød pige) der kan. Mail mig for mere info.

Dana Watsham sagde ...

Narj hvor er hun da lækker. Især i grønt!

Og du har ganske ret, selv om det ikke er PC at sige det: Hold da heeeelt bøtte hvor man savner intellektuel stimulus efter nogle måneder med bleer, bøvser og amning. Godt du tør ;o)

Vivian sagde ...

Der var hun jo den lille lækre Prutling. Hvor er hun bare sød!

Total favoritfarve du strikker corsage i - I LOVE it!

KH Vivian

Tris sagde ...

Åhhhh.... hun er en lækkerbisken. Man får jo helt uro i æggestokkene.... så det er nu jeg prøver at huske på at en læge-veninde har fortalt mig at mine "æg er over sidste salgs-dato" !!!!

Jette sagde ...

Corsage er bare en smuk model og din farve er skøn. Prinsessen er bare så sød, glæder mig til at se hende live en dag...

Lena sagde ...

Hvor hun dog vokser - hun ser godt nok kær ud. Måske er der basis for et arrangeret ægteskab...
Uha ja, hente/bringe-kabalen frygter jeg også lidt. Vores første dagplejemor have åbent til 17 - HVER dag - det var supert, men nu bor hun desværre nok for langt væk :-(

anne sagde ...

Lækker lækker lille unge.

Jeg glæder mig til at se dun Corsage, den er på min to-do liste, men lige nu er jeg bare 100% lunken ved alt hvad der indeholder lidt Isager

Louise sagde ...

hun er intet mindre end fantastisk