onsdag, marts 19, 2008

Lavender I

Solen skinner, temperaturen er under frysepunktet, overskydende skat er gået ind på kontoen og der er friskbrygget latte i kruset, kort sagt den perfekte morgen. Og om et par timer tager blåhvalen en tur i dens rette element (svømmehallen).

Håndarbejdsmessen i Vissenbjerg var manden og jeg en tur forbi. Han var tvunget med, fordi han ikke tør ikke lade mig køre nogen steder uden ledsager mere. Messen var overrendt af ældre matroner, der masede sig frem og iøvrigt mente, at man da sagtens kan stå og kævle midt på gangen uden at spærre for trafikken. Jeg endte med at spendere hele 100 kr incl entrebilleten, ganske billigt sluppet. Manden brugte en del mere, da svigermors julegave blev fundet hos den belgiske stand med sølvsmykker inspireret af Duchesse kniplinger.

Var der overhovedet ingen ting, der fristede?
Selvfølgelig var der det, men jeg skal lige have et par projekter færdige før dankortet bliver svunget.

Karens Noes sjal med flettet kant

Entrådet quiviut fra Arnica, der (heldigvis) var udsolgt - der er helt sikkert 75 g i min fremtid.

Christel Seyfarths bod.

Frk Lavender er på pindene, men ingen amimonoopskrift uden en "helga". Denne gang var det målskitsen, der var trykt i så lav billedopløsning, at de færdige mål ikke kunne aflæses. Ind forbi Tante Grøn for at få de rigtige mål. Helga og jeg plejer at have divergerende meninger om, hvad en str L egentlig er, så jeg tør ikke bare slå op. Ganske rigtigt, hvor mange i str M/L, er det lige der har et hoftemål på 76 cm?

Den er blommefarvet. Der strikkes med to tråde spinni og en tråd af noget mohair, der fnulre helt vildt og er stemt ud af fremtidige amimonoprojekter.

Baby kommer, når baby vil, dog inden jordemødrene har varslet strejke. Meget gerne noget før iflg (u)tålmodig mor. Men far er *STADIG* ikke færdig med bygge puslebord. Hvorfor er det lige mænd kan få hobbyprojekter 95% færdige på en uge og de sidste 5 % stadig mangler 1 måned senere?

18 kommentarer:

svit sagde ...

76 cm? Det er der da ingen, der har (bortset fra en 12-årig, jeg kender). En rigtig Marilyn-model skal vel også have 90-60-90. Den har jeg så arbejdet lidt videre med, så den hedder 90-88-90 - men tegningen er da god nok :-)
Og nu glæder jeg mig da snart til at se en lille, lækker baby på bloggen - er det ikke lige om lidt?

Sanne B. sagde ...

Totalt lårklasker med de hoftemål.
G´læde rmig også vildt til at se mere til Lavender, men endnu mere til at se baby.
kh
Sanne B

Lene Sophie sagde ...

Jeg har også modificeret Helgas mål, synes heller ikke rigtig de passer til min figur.
Og hvor bliver babyen af ??? Det er påske og vi venter......LOL
KH Lene Sophie

Linda sagde ...

helt enig med Lene, Fie på 10 år, det mest ranglede stykke pigebarn med 0 g fedt, måler 71 cm.
baby, baby, baby!

kh Linda

Susanne sagde ...

Jeg lurer altså også på det moskus.... min overbo skal på tur til grønland snart og nu har jeg sagt MANGE gange at det eneste jeg ønsker mig.... er lidt moskus :o)
Rigtig god påske - med eller uden veer :o)
Kh
Susanne

Fríða sagde ...

min erfaring siger at babyen nok skal komme når han/hun föler sig parat til at möde verden, jeg har i hvert fald aldrig hört om én der ikke kom! jeg har godt nok aldrig strikket efter en Isager opskrift, men min veninde knokler med en lige nu, og vi har altså spenderet maaaange timer ved at studere og forsöge at regne ud, så jeg kan ikke ligefrem sige at jeg er spændt på dem.
kh.fra Island
Frida

schjerning sagde ...

Det bliver spændende at se - både hvornår babyen kommer og din Lavender. Jeg er i øvrigt helt vild med farven - meget flot :-)
Stine

grendesign sagde ...

Quivit fra Arnica står også på min liste over garn, der skal prøves!!
Hoftemålet er vist en anorektisk Large. Men jeg tror i øvrigt det kun er i hendes tidlige modeller, hvor en L er for lille. Nu har hun hørt efter - Oak Large ER Large.
KH Britt

Jette sagde ...

Er du klar over hvor tæt på jeg var at købe til et Seyfart sjal, men med alt det jeg har på pindene ville det alligevel ligge til vinter, og så hellere vente til det bliver mørkt og koldt igen, hold k... hvor var det smukt.... Og baby kommer jo først til sin fødselsdag:o)))

strikkeforsker sagde ...

ang: 76 cm. Jeps totalt til grin, det er nærmere omkredsen af låret.

@ Svit: Nemlig, vi vil have rigtige kvindeformer og ikke anorektiske lygtepæle! hmmm lige nu har jeg vist ingen mål under 100 cm ;-)

@ Susanne: Jeg krydser fingre for, at overboen forstår en fin hentydning

@ Jette - lige mine tanker, jeg venter til vinteren

Anonym sagde ...

Flot farve. Glæder mig også til at se babyen, men ikke for at være lyseslukker, så er det jo ikke ualmindeligt at gå 14 dage over tiden første gang. Og det er altså 14 dage af længde som juleaftensdag for børn. Nå, den kommer, når den kommer, og rigtig god fødsel ønskes du.

Lisbeth

Karen S sagde ...

Det kan da være meget værre ;-) Min bror fik først bygget puslebordet efter deres søn var ankommet... indtil da: bleskift på køkkenbord!

Jeg ønsker al mulig held og lykke med nedkomsten ;-)

Kh Karen S

Inges uldprogram sagde ...

Jeg tror de der 76 cm gælder under japanske forhold. Jeg bliver altså også træls i betrækket over de der absurde målforhold.
Glæder mig også til at høre om når baby er kommet.

Julia Zahle sagde ...

Her snakkes der dagligt om Forsker-spirens ankomst.

Men den kommer når den kommer...

Lavender synes jeg er SÅ flot - lige til at tulle rundt i under barslen, mens du går nede i Mosen med dit lille skønne vidunder.... *S*

Jeg kan i øvrigt SAGTENS være i str. 76 i omkreds. Jeg skal bare ikke trække vejret imens...

Håber alt er vel!!

Lena sagde ...

Altså, hvis du finder årsagen på mænds angst for færdiggørelse at projekter, håber jeg du løfter sløret for den.
Lavender er lækker - kan supergodt lide farven.
Håber du bevarer tålmodigheden (men åhh, hvor kan det være svært!).

Susanne sagde ...

Hmmm - betyder stilheden at baby ville ud til snevejret ?? Jeg venter spændt :o)
Kh
Susanne

Julie sagde ...

Hva' så - er der kommet en lille baby til verden derovre, eller hvad?! Nu er strejken jo udsat til den 21. april....... :-)
KH Julie

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Ja, vi venter og venter, men sikkert ikke så meget som jer ;o)

Hvordan pokker kan man nå frem til 76 cm?! - argumentet med at have vendt målebåndet kan vel dårligt bruges, hvis det har været et af de gængse på 150 cm...!!

KH Tina