mandag, marts 03, 2008

Babystrik

Hverdagen er begyndt = vækkeuret ringer kl. 6 for manden skal ud og se med DSB. Det kan vi vist ligeså godt vænne os til, der er sikkert et lille væsen, der sørge for morgenvækning indenfor den næste måneds tid ;-)

Jeg tuller rundt derhjemme, surfer på nettet, pludre, strikker, læser bøger, tandlæge, frisør og skriver (lidt) på en artikel plus cykler, svømmer og går laaaange ture. Nu den norske er færdig, er det blevet tid til babystrik. Ingen baby uden babytæppe. Der blev studeret opskrifter og jagtet garn inden et passende et blev fundet i Rowan Yarns Classic, Mother and Baby. Af uransaglige årsager skal man strikke tyve felter for så at sy dem sammen. Niks nej, ingen grund til at skulle jagte Mågens (hvor bor han egt pt?), så tæppet bliver strikket i et. Farven er påskegul og garnet er RYC cashsoft baby. Efter en uges strikkeri er næsten 3 af 5 mønsterrapporter færdige wheeeee.

p.s. Manden siger tak for alle hilsenerne.

12 kommentarer:

Lena sagde ...

Suk, hvem der bare kunne sove til kl. 6 :-) Sødt tæppe - helt uundværligt til baby.

Susanne sagde ...

Nu er det ikke alle babyer der står tidligt op :o) Min sku' vækkes ! Glæder mig til at se tæppet færdigt.
Kh Susanne
PS: ska' vi ikke ha' et lille profilbillede af maven.... Jeg kan nemlig slet ikke forestille mig din slanke krop + baby !

Julie sagde ...

Jamen, der er håb endnu: Mynte er B-baby og kan sagtens trække den til kl. 9-10 stykker, før hun vågner - der er dog indlagte drikkepauser i løbet af morgenen.

Lækkert tæppe!

KH Julie

enaj sagde ...

Utroligt smukt tæppe og god ide at strikke det i et istedet for al det monteringsarbejde, uff.

grendesign sagde ...

Nyd din tulletid - den er helt speciel. Herligt tæppe til den lille.
KH Britt

strikkeforsker sagde ...

Ah selvfølgelig må der findes A og B babyer, satser på en A-type (som mor).
@ Susanne: LOL slanke krop????
Skal prøve at lokke med manden.

Louise sagde ...

Smukt tæppe:-)
Ja vi vil se billeder af mavsen.... Der er ikke noget smukkere.

Vivian sagde ...

Det var dog et smukt tæppe du dér laver! Underligt som det er opfundet som monteringshelvede når det nu egentlig er ret unødvendigt...

Mange hilsner i denne tulletid :-)

Vivian

Julia Zahle sagde ...

Jeg har lige set Forskeren idag - hun er SÅ smuk og slank - med den flotteste baby-fyldte mave!!!

Lækkert tæppe!!

Lise sagde ...

Lækkert tæppe og selvfølgelig skal man ALDRIG montere noget der kan strikkes i et stykke! Håber du får en søvnig baby, har haft både en supersover og en meget vågen ung dame, det sidste bliver man lidt mør af med tiden.

Hmm, nogen åd min kommentar til dit forrige indlæg, men i alt korthed smuk trøje, så vidt jeg kan se nydelig mand, og tillykke med hans nye job!

Susanne sagde ...

Du var mindre end mig på Fanø - ergo er du slank :o) Glæder mig til at se et billede og tak til Julia for statusrapporten ...
Kh
Susanne

Sanne B. sagde ...

Hej Ulla,
Kan ikke finde din mailadresse, så jeg svarer dig hér i stedet.
Kan godt forstå du er vild med Buttercup. Jeg elsker min, selvom jeg næsten aldrig har den på. Den er ganske simpelthen for varm. Regner med at bruge den som forårsjakke. Jeg tror dit garnvalg med Tvinni, Alpakka og Mohair bliver en kende for tyndt. Jeg ville dog ikke tøve med at bruge det alligevel, og så bare sætte flere masker i brombærmønstret for at udligne manglende strikkefasthed.
Jeg skal måle strikkefastheden i de forskellige paneler op til dig, så er det nemmere for dig at sjusse dig frem med alternativt garnvalg.
kh
Sanne