onsdag, december 05, 2007

Pebble Yoke Sweater I

Vingesjalet er nu så stort, at det næste ikke er til at tage med hjemmefra. Dermed en fantastisk undskyldning for at begynde et nyt projekt. Enkelt, transportabelt og småt var kravene, ud til venstre røg ideen om den norske herresweater og på pindene kom en trøje til BMCI. Modellen hedder Pebble Yoke Sweater, en oppe-fra og ned raglan. Status: bærestykket er færdig og der skal deles i ærmer og bul. Garnvalget faldt på cotton comfort, 80 % uld og 20 % øko-bomuld. Det passer bedre til en dansk sommer end 50% uld/50 % mohair. Det hele købt hos mit yndlingsspinderi, Green Mountain Spinnery.

Det vil være synd at sige, at mit garnlager bugner af bomuldsgarn. Jeg har en svaghed nemlig bomuldsgarn i naturfarver (aaahhhhhm to, der er også noget med Rowan calmer). Desværre er det eneste garn jeg kender Blue Sky Alpacas Organic Cotton. Tænk hvis der fandtes et lignende garn til p 2,5-3.5.
McIs indføring i danske skikke og traditioner nåede en ny milepæl idag - risengrød.
Dagens kommentar: "This would be really good with a side order of bacon"
- Hedning :-D

7 kommentarer:

Fríða sagde ...

glæder mig til at få den fine, lille sweater at se.
og risengröd, den hedder da Rice Pudding på engelsk, så det må være noget med at den bare ikke spistes hjemme hos ham.
kh.fra Island
Frida

Lise sagde ...

Åhh en lækker babytrøje.

Jeg har lige købt mit første calmer, men nok ikke det sidste. Vanedannende, tror jeg, hurra for den lave dollarkurs.

Forstår altså godt, at man får lyst til noget salt og sprødt efter indtagelse af den søde, bløde risengrød, men behøver det lige være bacon?

grendesign sagde ...

Skøn babysag du har gang i.
Selvom det lyder helt, helt forkert kan jeg godt fælge ham - det bløde og søde matcher sprødt og røget godt....meeeeennnn...ikke til risengrød..
KH Britt

Mette H. sagde ...

Man kan da spise bacon til næsten alt. det kan jeg sagtens følge ham i.
Jeg bliver helt skruk af at se alt det babystrik der er her i blogland. Det må være rigtig dejligt at strikke de små søde modeller.

Lena sagde ...

Sød, sød babytrøje - der er ikke noget som at strikke til sin baby.

Min datter ville også synes det var vidunderligt at få bacon til risengrød.

Jette sagde ...

Den ser rigtig sød ud den babytrøje, kan godt forstå at sjalet må blive hjemme, for stort er det blevet. Og bacon til risengrød, den går altså ikke her...

strikkeforsker sagde ...

Godt der er konsensus om det med bacon.
Frida ang Rice Pudding, tilsyneladende kan svigermor ikke fordrage det, fordi hun fik det konstant som barn. Billig dessert til en irsk-italiensk fam med maaaange børn.