lørdag, december 22, 2007

God Jul

Vingesjalet har været i brug i et par dag og jeg kan konstatere, at sådan et burde jeg har anskaffet mig for år siden :-)

22. december alt er klart og feriefreden er ved at sænke sig over lejligheden på årets korteste dag. Det eneste der mangler er endnu en omgang pebernødder eftersom kagedåsen på mystisk vis er blevet tømt i turbofart, amerikanske mus?
Der skal strikkes i julen. Garn til flere projekter er krydsnøglet og strikkeprøve på den norske ditt, så mulighederne er legio. Oveni er der traditionen tro 3. juledagsstrik i selskab med en flok fibervenner, jeg glæder mig.

Lige nu strikker jeg på babysko fra Kastanien, det er en barselsgave til bedsteveninden og BMCI's første trøje blevet færdig:

Fakta:
Mønster: Pebbel Yoke Sweater & Hat, Cap Sease/Green Mountain Spinnery
Garn: Cotton Comfort, unbleached white, Green Mountain Spinnery 2 fed / 90 g
Pinde: 3,75 mm lantern moon
Hot or Not: Hmmm hot tror jeg. Den pakkes i kassen med BMCI's andre sager og stilles ind på lagerværelset indtil foråret.

Jeg er vild med garnet og Green Mountain Spinnery's forretningsfilosofi, ingen brug af kemikalier, mindst mulig indvirkning på miljøet og så støtter de (lokal) småproducenter. Miljøvenligt, men stadig af god kvalitet og med skønne tweed farver. Jeg kan vist godt afsløre, at mine lagerposer rummer over et kilo af deres Mountain Mohair til en sweater i jaquardstrik.

Julegaven fra mig til mig ankom idag nemlig Colinette Jitterbug, strømpegarn i smukke, smukke farver ren selvforkælelse og luksus. Farven på billedet hedder Gaugin, der var også en fætter i den blåfarveskala med i posen, men det er shhhhhhh en hemmelighed. Garnet kan købes hos Birthe i Garngalleriet, der også sender :-)
Lige nu er garnet i kælekassen, mens jeg overvejer, om det skal være til strømper eller noget andet luksusstrik til mig. Ellers er der bare at ønske alle en rigtig god jul, solhverv, Hannukah eller hvordan I nu fejrer vintersolhverv *<:-)

6 kommentarer:

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

glædelig jul til dig.....din sidste jul uden børn på din matrikel! spændende.

sødt lille sæt du har strikket til bmci, det skal nok blive meget anvendeligt, når baby viser sig.

skønt sjal du har strikket...i helt vidunderlige farver.

kender godt til tomme kagedåser.....jeg tror det er husets nisser, der har haft spist uden at få lov!

solskinshilsner fra
malle

Helle Holst sagde ...

Håber at du og dine må få den skønneste jul!!

Kh. Helle

Inges uldprogram sagde ...

De bedste julehilsner fra mig også.

grendesign sagde ...

Rigtig glædelig jul, Ulla!!
Skønt sæt til baby - og garnet ser skønt ud. Kælekassen - herligt udtryk!
KH Britt

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Du må også have en rigtig god jul, Ulla. Sødt sæt du har lavet til ham/hende den lille.

KH Tina

Jette sagde ...

Det er bare blevet et rigtig sødt sæt du har lavet. Det nye garn ser meget spændende ud, hvis du ellers nænner at tage hul på det...