søndag, oktober 21, 2007

Tyndeste Tråd

Uge 42, der ude i Rustbunken på Pløjemarken er omdøbt til læseferie, er overstået. I morgen starter eksamenperioden. Nogle var heldige og kan stikke en 4 timers skriftelig prøve, andre skal tilbringe de næste 2 dage med at afholde mundtlig eksamen. En ting er sikker, tirsdag aften er jeg ikke meget værd, men tilgengæld skal der ikke rettes eksamensopgaver.

Jeg har rodet mig ud i en konkurrence om at spinde den tyndeste tråd. Der er 3 krav, det skal spindes af uld, være totrådet og så minimum 10 g. Vi har pakket rokken ud af flyttekassen og samlet den igen. Fiberlageret blev gennemrodet. Dernæst er turbospolen og trissen monteret. Et par timers spinding og cirka 4-5 g fibre senere:

Det hverken tvundet eller opmålt endnu, men om det er tyndt nok. Tjaaaaa der er andre deltagere, der tjener penge på at spinde såååååå.... Heldigvis er gossamergudinden ikke med :-)

Jeg er igang med at indføre McI's introduktion i danske traditioner. Kurset i Dansk Jul er bestået til 12. Han spiser æbleflæsk (den rigtige version UDEN løg), rugbrød og sild samt vil til hver en tid hellere holde jul hos svigermor end mor, for svigermor serverer andesteg :-)
Men lakrids, det kæmper vi stadig med. Den danske tv-kulturskat er vi lige begyndt på: Matador er hjemlånt på DVD :-)
Senere i aften skal jeg hygge mig med afsnit 3 og 4 mens vingesjalet får tilføjet endnu et par pinde.

12 kommentarer:

Mette sagde ...

Jeg tror snart, at rokken skal støves af! Det er længe siden, at den har været i gang.

Lise sagde ...

Sikke en tålmodighed, en ting er at strikke, men ligefrem selv spinde garnet...

Sig til din gemal, at man ikke kan bestå danskprøven uden lakrids;-)Skån ham for stegt lever, boghvedegrød og blodpølse, men lakrids, det må han altså lære!

grendesign sagde ...

Holy moses en tynd tråd. Udfordring skal der til....
God fornøjelse i næste uge.
KH Britt

Julia Zahle sagde ...

Synes i det hele taget at Husbond er god til det danske. :-) Jeg er pænt imponeret.

Og en fiiiiin tråd du har spundet, det ser svært ud...

Karen S sagde ...

Uha, det ser da temmelig tyndt ud! Godt med lidt udfordring, ikke?
Jeg synes det lyder som fremskridt af høj klasse hos gemalen, men er enig med Lise om at lakridsen altså er essentiel for en bestået karakter ;-)

KH Karen S

Mette H. sagde ...

Du giver da dem alle bag-rokke-hjul med den tynde tråd. Jeg er slet ikke kommet igang og tvivler også på om jeg når det.

Og hold da lakridsen fra ham, så er der mere til dig ;-)

Britta sagde ...

Du skal nok få en ordentlig dansker ud af din kære mand ;-)

Jeg er imponeret over den tynde tråd - men nu var mit eneste forsøg med en rok også en fiasko (det var nemlig IKKE flamégarn jeg forsøgte at lave!).

KH Britta

Jette sagde ...

Held og lykke med eksamen.. Og den tråd ligner da sytråd i mine øjne, det må godt nok være svært at lave..

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

nørj....tænk på, hvor mange timers glæde et kg fibre giver, hvis du skal spinde i den tykkelse.

Man SKAL kunne nyde lakrids, hvis man skal være bosat i Dk ;o)

KH Tina

PS et lille ignorant-spørgsmål - er en lace flyer og en turbospole det samme?

Linda marsvin sagde ...

Nu nyder du forhåbentligt et stort glas rødvin... hvor vildt at man kan spinde så tyndt... hvad skal du bruge det til??
altså - kan du ikke starte med at vænne ham til chokofanter?? og så blidt introducere ham til poletter7bluejeans??
kh Linda

strikkeforsker sagde ...

Tak for råd, det med at holde lakrids for mig selv var måske meget godt...

Det tynde garn skal bruges til en konkurrence. Meeeeen jeg vil gerne spinde til et shetlandsssjal.

@Tina: Der er lidt forskel. Lace flyer er en tenvinge med høj udveksling (typisk på enkeltsnorsrok) og turbospoler, der ikke knækker pga hastigheden.

På min dobbeltsnorsrok skifter jeg kun tentrissen for at spinde hurtigt. Den bruger turbospoler, der skal have en mindre trisse end tentrissen aka turbospoler.

Dana Watsham sagde ...

"Gossamergudinden" ... gider du lige?

Hvad er det forøvrigt for en konkurrence jeg ikke har tid til at deltage i?