mandag, oktober 01, 2007

Fanø - nyerhvervelser

På Fanø var der selvfølgelig også rig mulighed for at svinge plastikkortet og lade sedlerne springe ud af pengepungen. Til den slags begivenheder er jeg altid på jagt efter ting, jeg ikke kan købe derhjemme. Jeg har længe savlet over Christel Seyfarths design især de farverige sjaler farnger. Ved nærmere bekendtskab er jeg blevet mere og mere begejstret over hendes superbløde dobbeltstrikkede halstørklæder. I erkendelse af, at jeg næsten aldrig går med sjaler og Britt's meget brugte, men lidet fnulrede Midwest Moonlight i Seyfarth cashmere, endte det med grønt og hvidt cashmere til et dobbeltstrikket tørklæde. To fluer med et smæk 1) luksusgarn og 2) strikkeudfordring (dobbeltstrik).
Billedet snyder lidt, det er en meget klar grøn uden at være skrigende.
En af den andre gode butikker var Kastanie Strik fra næsten-lokal området, der sælger shetlandsgarn og har designet en masse spændende modeller til garnet. Der blev købt lidt shetlandsgarn til et hemmeligt projekt. Med hjem kom også 1 ply shetlandsgarn af den supertynde slags fra Danas lager. Nu jeg ikke kunne få fingrene i et superlækkert rødt silke-(cashmere?) garn, som vi nok måtte beundre, men ikke købe ;-). Overvejer nu om det skal blive til et rosebud sjal eller regne på, om der er nok til et Spring Shawl.

Den største skuffelse var Go Knitting/Lotte Kjær, jeg havde sat næsen op efter at gramse på Vivian Høxbro kits. Men der var kun strik til pindestørrelse telefonpæl og det hele lidt for trendy til moi ÆV!

Men hjem kom tilgengæld en af efterårets fineste bøger.

Bente Rønbergs Strik i Farver. Med udgangpunkt i to forskellige kropstyper (X og H) aka med og uden talje har hun designet en række flotte, klassiske modeller i str 42+. Oveni er der et godt afsnit om farvevalg baseret på "årstider" og så er opskrifterne skrevet til både hånd og maskinstrik. Flot strik, fikse detaljer, enkelt skandinavisk design og ingen opskrifter til pindestørrelse telefonpæl. Bogen er fyldt med lækre og tydelige! fotos. Der er billeder af både modellernes forside og bagside samt detaljerede billeder af små designelement og farveprøver, så skarpe, at man kan tæller maskerne. En inspirende perle af en bog.

10 kommentarer:

oifes_mor sagde ...

Lækre sager! Jeg skal altså også prøve dobbeltstrik, det ser fascinerende ud. Håber sandelig der også er garn til salg i Næstved, selvom det nok ikke er Seyfarth. Hun plejer også at have en stand i glassalen på Frederiksberg, hvornår det så nu lige var......
kh Linda
ps - du er ikke i LinkedIn?

grendesign sagde ...

Helt enig - den bog er en perle.
Og cashmere-kittet.....uuuuuhhhh, det er lækkert. Jeg drømmer stadig om en lille trøje i hendes cashmere...
KH Britt

Lise sagde ...

Smukt garn.

Jeg forelskede mig også i Kastaniestriks garn da det blev præsenteret på Badstuen. Desværre var "min" farve udsolgt, så jeg er ved at spare sammen til en ekspedition til Bogense.

Jeg er enig med dig, telefonpælstrik holder bare ikke!

Karen S sagde ...

Det ser lækkert ud! Tillykke med udfordringen i dobbeltstrik, glæder mig til at se mere!
Kh Karen S

Julia Zahle sagde ...

Det ser absolut lækkert ud, cashmere-garnet! Glæder mig til at gramse ved det - enten i form af garn og i form af tørklæde.

Jeg er ret vild med bogen - den er et hit!! Men den skal nok finde vej til min boghylde en dag, er jeg ret sikekr på.

Jette sagde ...

Bare lækre ting Seyfarth laver, har længe kigget efter hendes ting, og skal prøve dem engang. Glæder mig til at se det færdigt.

Merete sagde ...

Tak for anmeldelsen af bogen. Den skal vist med på ønskelisten til jul!

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Guf - lækre nyanskaffelser. Glæder mig til at se garnet "ombragt" ;o)

KH Tina

Nanna sagde ...

Åh jeg kom også til at røre ved Christels cashmere, og det skal man lade være med. Og den blå/grønne farve det er bare fantastisk. Jeg skulle tage mig voldsomt sammen for ikke at tage noget af den med hjem ;-)
Dobbeltstrik det er sjovt. Du kan godt glæde dig ;-)

britt sagde ...

.....jeg byder op til en leg - se min blog, hvis du har lyst.
KH Britt