torsdag, juni 07, 2007

Store Shoppeaften

Det er første torsdag i måneden og dermed Store Strikkeaften på Badstuen. På programmet var oprindeligt Frk Isager, men hun måtte desværre aflyse - øv, øv, øv. Istedet sprang Susanne og Vivian fra Tante Grøn til med kort varsel (kudos!). De fortalte om deres designs og havde hængt alle deres søde børnemodeller på en tørresnor. Jeg blev glad bare af at se på dem. Oveni var der et par spændende sommermodeller designet af Else Schellerup i dunlin og Falkenbergs Plissé. I dagens anledning og fordi dem med hang til strikkesoduko skulle forkæles, var der 30 % på deres medbragte Amimono kits.

30 % og lilla spinni, det var meget mere end min rygrad kunne klare, så med hjem kom Lavender. For det beløb kan jeg godt selv omregne opskriften til en størrelse med mere end 76 cm omkring rumpen! Faktisk er jeg allerede i træning og har omregnet både violet og snowdrop.

p.s. Iøvrigt inden du går forgæves til Jægersborgsgade: Helga Isager har lukket butikken og tilbringer sommeren sammen med mor i butikken i Tvested.

Tonights was the night for the monthly meeting with invited guests at the local knitting cafe. Helga Isager, Amimono had canceled with short notice. Fortunately, "Tante Grøn", one of my five LYS, was kind enough to accept an invitation to tell about their store and designs. They design extremely cute kids knitwear in bright colors, makes me happy just looking at them. In addition, there was 30 % off on Amimono kits. I ended up buying Lavender, a poncho with 30 % off, I can live with the fact the patterns are knitting sodukos and the size intended for starving models. There will be plenty of time to do math in the Fall.

15 kommentarer:

Helle Holst sagde ...

Kære Ulla

Rigtig god fornøjelse med lommeregneren:o)
Like mother, like daughter. Jeg har en top fra Isager den ældste i støbeskeen men i første omgang har jeg opskriften liggende på mit natbord. Her fungerer den som lidt go´ nat læsning så jeg forhåbentlig har fået lidt styr på hvad det rent faktisk er jeg skal strikke inden jeg går igang.

Ved du om Amimono butikken er lukket for good eller det kun er en sommerting??

Kh. Helle

Enaj sagde ...

Jeg glæder mig til at se din Lavender, det er ihvertfald en knaldflot farve du har valgt.
Kh Jane

strikkeforsker sagde ...

Takker!
Helle - HI vil lukke butikken permanent og have engros salg via Mor Isagers butik/lager i Århus til garnpushere, så vidt jeg og andre rygter ved.

Tris sagde ...

De rige har mange glæder..... ;o)
Det er dig vel undt - og den skal nok blive flot.... som dit strik plejer at være :o)

zeusstrik sagde ...

du kan ikke modstå en udfordring, når den er lilla :)))

kh hanne

Fru Schwartz sagde ...

For filan, Ulla...du har jo været i himlen:-)

britt sagde ...

Den slags kan ingen rygsøjle modstå (og skal heller ikke)!! Lækert køb og fed farve - den bliver vidunderlig.
KH Britt

Britta sagde ...

Det var vist godt for min pengepund at jeg ikke kom i aftes ;-)

Det er en rigtig flot farve du har købt.

B

Dorte Nielsen sagde ...

HI holde sommerferie i Tversted, hun vender tilbage til Jægersborgadde i august og september, hvor hun vist vil holde noget udsalg.
Skulle du være interesseret i min omregning af Lavender, kan du lige maile mig, for jeg måler heller ikke 76 cm om hofterne...
Duddelutte

Dorte Nielsen sagde ...

Ulla, min mail er: duddelutte@duddelutte.dk - det glemte jeg lige at skrive før.
Duddelutte

Julia Zahle sagde ...

Flotte, flotte farver, der med garanti vil klæde dig godt!

Skulle du få lyst, så er jeg i kolonihaven i morgen fra omkring 10 tiden til 13-tiden.

/Julia

Jette Møller sagde ...

Tak for sidst Ulla og tak for hjælpen til at beregne garnmængde til gaaa, går igang med lommeregner inden næste felt.

Merete sagde ...

Hej
Tusind tak for din hilsen på min blog. Det er dejligt når folk kigger forbi.

Merete

www.merete.blogbar.dk

Githa sagde ...

Lækkert farvespil du har valgt til Lavender. Vi venter spændt på at se alle omregningerne udført ;-)

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

76 cm om rumpen?? Det må være en børnemodel, for rigtige kvinder har da brug for lidt flere cm ;o)
Kan godt forstå, du ikke kunne modstå fristelsen !!

Nyder du ellers at være tilbage i lille Dk?

KH Tina