lørdag, maj 05, 2007

Viole(n)t

Forskeren er hjemme igen efter næsten to ugers ophold i Baltikum, temlig bombet og med et par dages søvnunderskud. Det var en FANTASTISK tur, der blev forlænget en dag og kostede en ny flybillet, meeeeeen det var det hele værd i form af ufattelig generøs hjælp, der kickstarter min forskning. Jeg er glad for mit udenlandske netværk!

Forrige fredag endte jeg på en grusisk restaurant i selskab med en tysk forsker, der også var på besøg i Tallinn.... tror nok, jeg skal have opstøvet noget georgisk vin. Istedet for pulversuppe på hvert sit værelse endte det med en hyggelig aften trods det vi aldrig havde mødt hinanden før (men vi kender de samme mennesker), four degrees of separation ;-)

Der er blevet strikket på Violet eller Violent, som visse estiske eskapader kan leder tankerne hen på. Smukke Fru Violet har været ved ærmegabet, det er hun ikke mere for i flyet fra Tallinn til CPH opdagede jeg, at et hulmønster lidt nede var forkert - der blev først forsøgt fikset med hæklenål og siden trævlet op iøvrigt var der også en fejl et par mønsterrapporter endnu længere nede grrrrrrrr.
Violet røg i skammekrogen og resten af turen hjem til Odense var helliget Jan Guillou's Tyvenes Marked. Guillous sædvanlige revsen af det svenske samfund og fængende stil, me like - det er hans skyld, at jeg tænker på "Abegrotten på Kungsholmen" straks SÄPO nævnes.
Til formiddag blev der trævlet et par mønsterrapporter mere op for der var flere fejl.... møgbluse.
Så kan jeg også bare lærer, at strikke hulmønster omkring midnat efter 11 timer i lab måske ikke er den bedste kombination?
I eftermiddags sad jeg på en træstub og nød solen nede ved vandhesten, mens Fru Violet fik et par ekstra mønsterrapporter. Skøn lørdag. Nu er det vist tid til B5, estisk chokolade og dyner. God nat.