fredag, februar 02, 2007

Om bøger og tykt garn

Det er moderne at strikke, så der udgives mange, rigtig mange bøger om strik. Desværre indgår ord som: Hip, begynder, fashion, hurtige projekter, tykt garn og lignende alt for ofte i titlen.
Så dem hopper jeg let og elefant udenom.

For mig er en stor del af fornøjelsen ved at strikke udfordringerne ved at prøve noget nyt.
Jeg er processstrikker, ikke resultatstrikker, så et årelangt projekt er fint med mig.
Heldigvis finder man nålen i høstakken, strikkebogen, der får en skattet plads i biblioteket. Bogen man henter frem gang på gang bare for søge inspiration og nyde. Bogen der giver udfordring og rummer projekter, hvis gennemførsel kan tage år. Bogen man er villig til at betale flere hundrede kroner for. I lørdags blev det boghandlens sidste eksemplar af Alice Starmores Fishermen's Sweaters tilføjet biblioteket. Der kommer desværre ikke flere af Starmore bøger i min samling foreløbig, for dem jeg vil have er udgået og sælges for enorme summer (1000-3000 kr stk) på eBay. ØV
Bogen rummer mønstre på fiskertrøjer, mest i aranstrik inspireret af de keltiske områder og så skandinavien. Der er en to-tre stykker, jeg drømmer om at vove mig ud i.


Stjernerne i mit strikkebibliotek er (uprioriteret):
  1. Marianne Isager, Strik a la Carte
  2. Alice Starmore, Tudor Roses, Celtic Collection og Fishermen's sweaters
  3. Green Mountain Spinnery Knitting Book (Margaret Klein og GMS)
  4. Nancy Bush's Knitting on the Road, Knitting Vintage Socks, Folk Knitting in Estonia og Folk Socks).
  5. Sharon Miller, Heirloom Knitting (jeg må snart få købt Hap Shawls)
  6. Knitting in the Old Way (Gibson Roberts og Robinson)
  7. A Knitter's Handy Book of Patterns (Ann Budd)
Men jeg er altid på jagt efter flere. Er der nogle, der kan anbefale en god bog til vævestrik?

Og nu til noget helt andet, langt fra Starmore og helt i tidens trend.


Jeg har gang i telefonpælene US 10 og tykt garn, dermed er starten til svigermors vest officielt gået. Efter en strikkeprøve blev Ann Budds, A Knitter's Handy Book of Patterns fundet frem og mønstret på en simpel vest med v-udskæring flikket sammen. Nå ja mest en beta-version garnet er for tykt til selv det tykkeste garn i opskriften (12 m pr 10 cm, jeg har 10 m pr 10 cm).

Udbyttet af et nøgle og 40 min strikning. Der er 9 nøgler tilbage i posen ;-)
Det er tid til at gribe endnu et nøgle.

7 kommentarer:

Dorte sagde ...

hm, jeg har også lige konstateret, at gode strikkebøger er i høj kurs. Vil frygtelig gerne eje "strikk hva du vil" af lise kolstad og Tone Takle, men den er udgået. Har kun set et eksemplar på ebay - auktionen var desværre lige slut med højeste bud på knap 700 kr. Den fås vist på engelsk - den må jeg lede efter. Sikkert også en bog for dig - den lægger op til at man selv komponerer sine opskrifter. Mange fair-isle-mønstre i bogen.
kærlig hilsen dorte

Dorte sagde ...

Kender du i øvrigt denne danske strikke-designer :
http://www.christel-seyfarth.dk/unikastrik.htm

Jeg synes hendes ting er rasende flotte

kh Dorte

strikkeforsker sagde ...

Av, det var dyrt. Tak for tippet!

Jeps Christel Seyfarth kender jeg godt, hun udstiller i NYC i Feb. Det er så smukke ting hun laver især det skønne fuglesjal,

britt sagde ...

Helt, helt enig. Tykt garn er heller ikke mig. Det er ganske vist kvikt færdigt, men jeg bruger simpelthen ikke de tykke trøjer. De trøjer jeg bruger mest er strikket på pind 2½-4, så det er mit favoritområde.
Skøøøøøønne bøger - jeg drømmer om at eje Tudor Roses - sååååååå smukt!
KH Britt

strikkeforsker sagde ...

Britt, p 2.5 - 4 er også mit favorit område, det er dem der bliver brugt. Mens min DB sweater på p 5 er nedgraderet til sumpetrøjen.

Tudor Roses er vidunderlig. Den er udgået men en ny softcover udgave kan købes for $80 på eBay (Jeanette's Rare Yarn). Men det er et sats, et genoptryk vil koste mindre, spørgsmålet er om den bliver det.

Dorte sagde ...

Du efterlyser bogen SWEATERS af Tone takle/ Lise Koldstad. Jeg tror den er den, du kan købe brugt
her:
http://www.alibris.com/search/books/qwork/8857383/used/Sweaters:%2028%20Contemporary%20Designs%20in

kh Dorte

Karin Hørkilde Jensen sagde ...

Ang. vævestriks-mønstre. Jeg vil anbefale Barbara G. Walkers bøger A Treasury of Knitting Patterns og A Second Treasury of Knitting Patterns. De indeholder et HAV af mønstre, både vævestriks- og hulmønstre samt en hel masse andre. Der er INGEN opskrifter; men dem kan du nok også selv komponere, er jeg sikker på.

Kærlig hilsen Karin