søndag, december 03, 2006

Sokker efter mål

Så er det bestemt, mit silky wool bliver til Menja engang med tiden. I mellemtiden har McI og jeg gennemrodet hele huset og loftet for at finde 1) juletræskæden og 2) adventskransen med delvis succes. Juletræskæden er fundet, men adventskransen viste sig slet ikke at bo her på matriklen men istedet at opholde sig i Danmark. Dooooh. Mette leverede løsningen på det proble: fire lys og lyseholdere, så har man en adventskrans, TAK

Det bliver endnu bedre, af en eller anden grund er der kommet nelliker i den årlige julesnaps selvom det ikke står i min opskrift. Jeg husker tydeligt, at jeg kiggede i opskriften og der ikke skulle nelliker i. Hvordan er det så lige lykkedes mig at sammenblande opskriften på julesnaps og flæskesteg bagefter?????? Set positivt, så hældte jeg ikke vodka over flæskestegen ;-)

Men den er ikke udrikkelig, så McI er sendt i byen efter små, dekorative flasker så vi kan lave et par værtindegaver ;-)
Mon ikke vi kan blive enige om diagnosen hukommelsestab.

McI har udtrykt et ønske om lange, tætsiddende strømper til vandrestøvlerne igennem længere tid. Det kræver en viderudvikling af min standardopskrift til hans personlige mål. Nu giver han jo garngaver, så det ønske må da imødekommes og jeg fandt en gave til julestrømpen. Skaftet er laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt, godt der har været adskillige togture til NYC på det seneste.
Var der nogen, der sagde symmetrifikseret?
Mønster: Efter mål og den sædvanlige grundopskrift, se nedenfor.
Pinde: 2.25 mm 12,5 cm Golding
Hot or Not: Uuuuh HOT, han vil have flere og de ser ud til at sidde godt nok fast.
Garnforbrug: 80 g Fortissima Socka Colori, Mexiko Denim farve 9094 - dermed 40 g på Fair Isle O'meteret og vi har passeret de 40 %. Tja tjing :-)

ETA: Farven er genoptrykt og fås hos Markno.
Så et nærbillede som bevis for indtagninger.
Og hvordan laver man så lige sådan et par?
Her kommer første version, der forventes optimeret med tiden.
1) Find et målebånd, papir og skrivetøj
2) Find offeret den heldige modtager
3) Mål omkredsen af benet på strategiske steder og afstanden fra et fikspunkt (f.eks. toppen af skaftet). Det kan anbefales at lave kuglepennestreger på offeret ;-)
4) Tjek målene engang til.
5) Find en gammel strømpe strikket på samme pindetykkelse og af lignende garn, mål strikkefastheden.

Nu skal der så beregnes maskeantal.
5) Træk 10% fra alle mål for at få dem tætsiddende.
6) Beregn maskeantallet på de forskellige målepunkter ud fra strikkefastheden (masker pr 10 cm) og evt så det passer med rib.
7) Beregn fordelingen af indtagninger efter strikkefastheden (pinde pr 10 cm).
8) Indtagningerne laver jeg lige efter første og lige før sidste maske.

Voila et stk skræddersyet strømpeopskrift. Belært at af våd tur til Thanksgiving Day parade, laminer opskriften, hvis du, som jeg, ikke har en vandfast taske til strikketøjet. Nu har jeg McIs reserveopskrift på bloggen ;-) Fortsættelse følger efter en forbrugertest af McI.

7 kommentarer:

Linda sagde ...

Så for den...Nu vælter det nok ud med knæstrømper ovre hos Britt ;o)
Går ud fra at McI har gigaenormt lange fødder også, så det har det været noget af et projekt! Hvad hedder garnet?? Er det en af berries collectionerne?
kh Linda

strikkeforsker sagde ...

Linda, det er et Schoeller og Stahl garn, vist nok et par år gammelt. Det er McIs andet par af den mønstertype.
Heldigvis er McI ikke ret meget større end mig og en beskeden str 43.

Helle Holst sagde ...

Nu får jeg da helt dårlig samvittighed over at jeg i lang tid har syltet et beskedent ønske om et par helt almindelige strømper i str. 43:o)
Kh. Helle

britt sagde ...

Jow, jow - jeg er skam i gang med at raffinere lillepige-knæstrømpe-opskriften (=afprøve forskellige metoder). Så der bliver flere knæstrømper på min kanal ;-)))))
Skønne (blå!!) sokker du har begået til gemalen!! Knæstrømper hitter BIG TIME i mit hovede.
KH Britt

Merete sagde ...

Hvor er de bare hippe. Desværre bruger min gemal str. 46, så foden skal næsten være lige så lang som skaftet! Men jeg kunne selvfølgelig også strikke et par til mig selv. Det blå garn er rigtig flot.

strikkeforsker sagde ...

For at undgå en pinefuld strømpedød strikker jeg næsten kun herrestrømper, når jeg er med toget, han kører bilen eller på weekendtur. En NYC tur er ca. en halv herrestrømpe ;-)

vajd sagde ...

Jeg tror at jeg skal have kigget lidt nærmere på din modificerede herrestrømpe. Jeg burde jo strikke nogen til kæresten, selv hvis det så bliver efter jul.

Jeg glæder mig til at høre mere om Menja, når du får startet på den. Har altid syntes den så rigtig spændende ud.