onsdag, maj 10, 2006

Maryland Sheep and Wool Festival Part I

Stadig i højt humør efter 2 dage i fiberparadis kommer her første halvdel af beretningen fra MDSW. Billeder af alle mine indkøb afsløres senere. Fredag gik kursen mod Maryland gennem NYCs trafikhelvede. Vi nåede til Baltimore i god behold i starten af myldretiden, suuuuk. På den positive side blev den uendelige cardigan lidt mindre uendelig efter 6 timers køretur.

Dagen blev afsluttet med BBQ spare ribs, crab cakes (Maryland specialitet) og så margarita, mums. Det var 5. maj, der er Mexicansk festdag, så det skulle fejres med et mexicansk indslag.
Nå men sent i seng og tidligt op. Kl. 6.00 lørdag morgen drog 3 fiberglade kvinder mod festivalen efter at have tanket kaffe og donuts i hotellets morgenbuffet. Kl. 7.20 havde vi scoret os en førsteklasses parkeringsplads 20 m fra indgangen. Eftersom den allerede var åben, smuttede vi ind og begyndt straks at kigge (hmmm shoppe) omkring.
Vores førsteprioritet var indkøb, så vi kunne få fingrene eftertragtede varer hos de mest populære forhandlere.... Tro mig, den slags bringer det værste frem i kvinder.

Det aller, allerførste punkt på vores laaaaaange shopping liste var The Fold, som sælger det ekstremt eftertragtede Socks That Rock strømpegarn fra Blue Moon Fiber Arts og en hel masse andet spindeguf incl Vicuna til $ 600/100 g (Jep, Linda, du har læst rigtig, Vicuna er en fætter til lamaen og alpakkaen. Den lever vildt i Sydamerika. Her koster det $ 250 pr fiber). Vi skulle have fingrene i noget STR garn. Så fra klokken 8.45 kredsede vi omkring standen samme med et par andre fanatikere. Her ses det store udvalg før en orkan af fiberentusiaster hærgede.

Halvanden time senere så det sådan ud:

Toni den glade og veltilfredse ejer :-)
Koigustanden, der solgte rester i umage størrelser, var nok den mest populære stand. Der var 30 kvinder tungtbelæsset (vi taler kiloklassen) med koigugarn til halv pris. Den var støvsuget, da vi passerede forbi kl. 9.30.

Der blev gramset på fibre, leget med kartemaskiner, testspundt tene og sidst med ikke mindst så prøvede jeg at spinde bomuldt på en charkha..... Jeg var tæt, meget tæt på at bringe en charkha med hjem, men fornuften sejrede desværre. Meeeeen, det er nok forandret efter NY Sheep and Wool i oktober.
Lørdag eftermiddag kl. 3 var vi trætte af at shoppe (læs lavvande i kontantbeholdningen) og de "nødvendige" ting erhvervet. Så vi vandre omkring og kiggede istedet på dyr og nød de kulinariske indslag.

Nå men det drejer jo sig om dem her:

Et stk glad corriedale (?), der er mindst lige så dejlig som merino og pt min favorituld. Så en af dens fætres overfrakke er kommet med hjem til Long Island. Det meste af lørdag eftermiddag og søndag morgen gik vi rundt og kiggede på får, alpakkaer og lamaer. Det var vældig interessant og vi fik sludret med en masse venlige mennesker.

Her er en, der absolut burde miste overfrakken snarest, så vi kan få spundet noget uld. Det var jo en fårefestival, så der var både auktion og konkurrencer. Her er det en flok lam af racen jacob, der bliver fremvist. Det var meget interessant at se på.

Jacobsfår er plettede ligesom f.eks. dalamatinere, det ser sjovt ud, men ulden er lidt for grov efter min smag.

Sheep to shawl er en klassisk konkurrence. Deltagerne skal spinde og væve et sjal af råuld indefor en bestem tidsramme. I nogle konkurrence skal de også klippe fåret, så det går stærkt. Der er typisk 3 spindere og en væver, der arbejder på højtryk. Her et hold i historisk klædedragt.

Festivalpladsen var tætpakket lørdag eftermiddag og køerne lange ved madboderne og endnu længere foran toiletterne. Vi fik afprøvet sydstatsmad (læs friturestegt) som corn dog, der er pølse indbagt i majsmelsdej, og deep fried twinkie. Mere eksotisk end velsmagende, men sjovt at prøve. Selvfølgelig blev der også fortæret grillet lam.
Lørdag aften vendte vi trætte hjem til hotellet belæsset med alle vores indkøb. Minivan var en god ide, meget god ide. Vi orkede ikke andet end at gramse på vores indkøb, åbne et par flasker hvidvin og ringe til 1-800-get-food.
Søndag morgen var det knapt så tidligt op og tilbage til festivalpladsen, hvor vi bare vandrede rundt i et mageligt tempo inden kursen gik tilbage mod Long Island. Kiggede på får, boder og nød det forrygende gode vejr.
Den uendelige cardigan blev lidt mindre uendelig på hjemturen, så ærmerne nærmer sig snart. Og jeg svæver stadig på en lille lyserød uldtot efter en fantastisk weekend :-)

English version later, the battery is running low.

7 kommentarer:

Susanne sagde ...

Åhh - sikke farver på garnet :o) Tror jeg ville være gået amok med pengepungen ..... Glæder mig til at se dine indkøb. Kh Susanne

Nanna sagde ...

Åh jeg vil med næste gang... ;-)Tak for en dejlig beretning, og så glæder jeg mig til se dine indkøb

Mette sagde ...

STOP, jeg vil ikke høre mere! Koigu til ½ pris! "Onde kvinde"! Jeg er misundelig på den gode måde. Hvilket slaraffenland! k.h. Mette

britt sagde ...

Det ser fantastisk ud - fiberhimlen!!! Jeg kan godt forstå der var rift om de lækre garner - glæder mig til at se dine uden tvivl fantastiske indkøb!
KH Britt

Britta sagde ...

Puh, det ligner en dyr weekend - gid jeg havde været med :-)
Glæder mig til at blive misundelig over dine indkøb ;-)
KH Britta

Lola sagde ...

Mon du arrangerer en studitur næste gang???
Det lyder simpelthen som himlen på jorden for fibernørder - lidt misundelig kan man jo godt blive;)

Kh Lola

zeusstrik sagde ...

næste år skal man måske ligge i kø foran boderne, fra dagen før, for at nå at få fingre i guffet:O)) Tak for beretnigen, det lyder smadder hyggeligt!!!