fredag, maj 26, 2006

Et nyt koncept SUI?

Øøøøøøh hvor forsvandt de sidste 4 dage hen?
Det har vist et eller andet at gøre med, at jeg er ved at arrangere en Danmarkstur med 10 dages varsel for at forny visum. Jeg skal have nået:

1) skattejagt efter en overkommelig flybillet med åben hjemrejse midt i juni med 9 dages varsel.
Det svarer cirka til at finde opalgarn til 10 kr nøglet på en webstrikfestival søndag eftermiddag. Nå men man indtaster kreditkortnummeret, trykker "buy" og håber, at lottogevinsten dukker op inden næste kontoudtog....

2) Besøg på den amerikanske ambassade for at forny visum. Kræver udfyldning af en frygtelig bunke formularer med rubrikker som f.eks. et 2x4 cm felt med "nævn alle lande besøgt indenfor de seneste 10 år og hvornår" :-))
Ææææææææææææælsker deres online booking system. Men kl. 10.45 er det seneste tidspunkt man kan møde. Sig mig, tror de ikke, at vi Jyder har brug for visum?
Positivt: Man kan nå en halv dags sightseeing i storstaden :-)

3) færdiggørelse af en h.... masse arbejde inden da.
4) Anskaffet 700 L fyringsolie inden orkansæsonen officielt starter om 6 dage.

Så der er stort set ikke blevet strikket en eneste maske. Til gengæld fungerer rokken og hvidvin som afstresningsmidler. Man må kunne lave noget fedt effektgarn med en promille på? Fik mig til at tænke på billeder af edderkoppespind spundet under påvirkning af alkohol, kokain, LSD og andet kemi.

Jeg har spundet halvanden spole (ikke SUI!) og tror det bliver til et par hyggesokker engang, muligvis skal jeg have spundet den anden halvdel af farveeksperimentet for at få nok. Jeg er vild med spolerne på min Tina rok, de rummer dobbelt så meget som ashfords standard spoler.
Det dem her, glasurfarvet Dorset fra engang i foråret, hvor jeg havde gang i farvegryden.


Til sidst et billede af havens giga-azalea, jeg troede kun den slags fandtes i potteplantestørrelse indtil for få år siden, og mosplænen.

p.s. Nogen, der tilfældigvis ved, hvor Amimono ligger i forhold til US Ambassade (Dag Hammarskjölds Alle?)

Life is busy, I am planning a DK trip to renew my visa with a 10 days notice. That includes finding an affordable ticket with a short notice, which is equivalent to finding Socks That Rock Yarn Sunday Afternoon at MDSW. One enters the cc no, presses "buy" and pray for a lottery pot. Moreover, one needs to schedule an interview at the US embassy, the latest appt is at 11.15 am, i.e. one needs to get up at 5 am to catch a f.... early train to Copenhagen, finish of a lot of work and secure 200 gl of fuel oil at a reasonable price, i.e., before the hurricane season starts.
I have been destressing in front of the spininng wheel and not knitted a single stitch the last few days. So far I have spun 1.5 bobbins of dorset dyed with Wilton's icing colours. Really fun :-)
Finally a picture of the giant azalea (at least by DK standard) in the yard, so beautiful right now.

5 kommentarer:

Nanna sagde ...

Hej Ulla

Aminino ligger i Jægersborggade på Nørrebro (en sidegade til jagtvej ved assistens kirkkegård). Bus 3A køre fra Trianglen til Nørrebrogade. Op ad Nørrebrogade kan du tage 16, 5A eller 350S til Runddelen. Du skal gå lidt i begge ender, men det kan lade sig gøre. Når du alligevel er ved jagtvejen kan du jo overveje at fortsætte - med bus - til Wilferts på Gammelkongevej.

Sig til hvis du vil have selvskab, vil komme forbi til en kop the/kaffe eller vil låne min cykel. Det er jo hurtigt at komme rundt i byen på en cykel... Så kommer du nemt til ambasasen, Aminono, Wilfert mm.

Kh Nanna

Jeanette sagde ...

Hej Ulla,

Nanna kom før mig med rutebeskrivelse, men jeg vil da også gerne sige, at hvis du har brug for noget strikkerelateret selskb / guideri, så gi' lyd :-))

KH Jeanette

Linda sagde ...

Jeg elsker de der edderkoppespind! Der mangler bare dem på rødvin og skildpadder ;o)
Hej do - jeg bor også i hovedstaden. Ville være dejligt at hilse på dig, men er du kun i byen 1 dag?
kh Linda

Tina sagde ...

Py-ha, du ender da med at få stress med alt, du "lige" skal nå. Forhåbentlig byder din Dk-besøg også på lidt afslapning?

Dine glasurfibre ser spændende ud - glæder mig til at se det tvundet. Bliver rokken ikke tung at træde, når der kan være så meget på spolerne?

KH Tina

britt sagde ...

Holy Moses - sikke travlt! Og der er allerede mange guider til din travle dag i KBH.....som du kan se er vi mange, der gerne vil møde dig....
KH,
Britt