onsdag, april 12, 2006

2m halstørklæde....

er en alternativ kærlighedserklæring og betydeligt mere holdbart end roser. Kort sagt kamæleonhalstørklædet til McI er færdigstrikket og blev behørigt fotograferet udendørs i det skønne forårsvejr, næsten danske sommervejr. Det kan godt være at 3x3 rib er nemt, ideelt køkkenstrikketøj osv, men at strikke 2 m er nu laaaaaangt. Derfor strikker jeg kun den slags til personer med ca. 50 % af deres gener til fælles med mig eller evt fremtidigt afkom (Fik I den?). Garnet har jeg selv spundet på Tina (rokken), der er en tråd bordeaux merino af ukendt oprindelse og så en tråd sort alpakka fra en Long Island alpakka ved navn Jupiter. Det er superblødt og modtageren har allerede ejerfornemmelse. Der er brugt 154 g merino/alpakka, som selvfølgelig straks er indsat på Fair-Isle-O-Meteret på US 6 (4.25 mm).

Tilbage er ca 80 g garn, som McI meget gerne vil have et par (halv)handsker af, engang altså, så mon ikke det sker. Påskeferie er der ikke meget af herover, faktisk slet ingen fridage før sidste mandag i maj, ØV. Men det er spring break, så i det mindste er campus som støvsuget for undergraduates og morgentrafikken mindre.

English summary later, I am off to work...

6 kommentarer:

faxfraenspelsau sagde ...

Hej Ulla

Hvad skal det sige - skal man ønske tillykke ?

Lækkert halstørklæde - men er det ikke for varmt, hvis foråret allerede er som en dansk sommer ! Øv hvor kan man da blive misundelig - foråret lader vente på sig her i lille DK.

Kh. Mette

Julie sagde ...

Nej, vi fik den ikke, så kan du ikke liiiige uddybe lidt??
KH Julie

Marie-Louise sagde ...

Ja, jeg må også sige at den var mere end underforstået. Please uddyb den lidt mere :-D
Jeg synes nu også at et sådant hjemme spundet/strikket tørklæde slår en buket roser med mange meter.
Kh.
Marie-Louise

britt sagde ...

Smukt halstørklæde - og ser dejligt blødt ud (hvis man kan se den slags).
KH
Britt

strikkeforsker sagde ...

Nææææææh Mette, ingen lykønskninger af den slags, heldigvis! Mindre kryptisk formuleret, jeg strikker alene lange halstørklæder til mine forældre og rent teoretisk (endnu) til børn og børnebørn samt børnenes fader...

zeusstrik sagde ...

kærlighedserklæringer i metermål, han bør værdsætte dig!!!!
kh hanne