mandag, marts 05, 2007

En kold kalkun

Takker mange gange for hilsenerne. Tjooo det er blevet besluttet indenfor de sidste måneder. Kald mig paranoid, men ikke alt høre hjemme på hele verdens www ;-)

Ingen TV, radio, telefon, internet, mikrobølgeoven, vækkeur eller mand yyiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiik
"Du kan desværre ikke oprettet et mobilabonnement, dit cpr nr er ikke aktivt i folkeregistret"
Tak og velkommen til Danmark :-)

Indtil videre overlever jeg med 34 døgns musik på iTunes, første sæson af Babylon 5 og en 900 siders SF roman plus strikketøjet. Uden sygesikringsbevis desværre ingen biblioteksbesøg.
Cob web crepes sjalet får derfor masser af opmærksomhed. Pind nr 60 var passeret og enden syntes nær, indtil jeg gennemlæst opskriften og opdagede, der skulle strikkes ca. 100 og ikke 80 pinde. Med fire pinde på en god aften, er der stadig lang vej igen.

Jeg sidder lige nu og kigger ud på en kandidat til Danmarks grimmeste mest rustne bygning
min nye arbejdplads beliggende på en mark udenfor landets tredjestørste by. Indrømmet, Rustenborg i Silkeborg er en værdig konkurrent. På positiv listen, elevatorerne fungerer faktisk og kantinen serverer relativt sund mad på rigtige porcelænstallerkener.

Lørdag kom der forsyninger fra forældrene. Det blev til en tur til verdens mindste Ikea og en smut ind til staden. Det tog mig ca. 15 min at finde den lokale garnbix med Isager, Amimono og den slags strikkerforskernarkotika. Som mit mødrende ophav udtalte "Det er nu meget formildende, at man kan få ordentlig garn i byen". Men kl 15 lørdag eftermiddag, var der allerede lukket og slukket ØV. Faktisk har jeg også opstøvet en ugentlig strikkecafe. Torsdagens foredrag var nu ikke det mest inspirende. Men senere på sæsonen kommer bl.a. Lund+Lund og Helga Isager. Så har jeg også opdaget, at der er håndarbejdsmesse i Vissenbjerg om knap to uger. Whoohoooooooooo - skal vist lige have fundet en køreplan til rutebilen.
Næste gang måske med billeder?

22 kommentarer:

Karin Hørkilde Jensen sagde ...

Hej Ulla.

Velkommen til DK!! Du må vist til at vænne dig til, at forretningerne ikke har døgnåbent - selvom det nogen gange føles sådan, når man arbejder i en Bilka;-))
Håber, du falder godt til. Og snart får et sygesikringsbevis.....

Susanne sagde ...

Nåå - det er der dit "univeristet" ligger :o) Det var da en træls tilbagevenden til DK, håber at det snart lysner !!! Og nej - det er ikke alt der hører til på www. Kh Susanne
PS: Synes ellers at vores Rustenborg er MEGET svær at slå i grimhed !!

Githa sagde ...

Hej

Og velkommen tilbage til DK :o)

Jeg tror næste jeg har regnet ud hvor i landet du er landet. Især udfra udvalget af strikkeforretninger :o)
Mon ikke vi opholder os på den samme ø?

Jeg har lige bestilt opskrift og garn til Silk lace ribbed corset i USA fordi jeg så den i din blog.
Desværre tror jeg, at jeg får brug for hjælp til oversættelsen af opskriften. Den har jeg fået på mail nemlig.

Så er du frisk på at møde en 40-årig kvinde med hang til (siger kæresten) alt får mange strikkeprojekter. Så kan der være kaffe/the på kanden og hjemmebag i en lille hyggelig stue :o)

Sig bare til og du kan få min mail-adresse.....

Hilsen Githa/Nyborg

Mette G. sagde ...

Hej Ulla!

Velkommen til - ahem, løber du tør for Babylon 5, så sig til. Det kan godt være, at jeg har alle sæsonerne (tror jeg nok).

Hilsen
Mette G.

Merete sagde ...

Hej Ulla
Velkommen tilbage. Du skal ikke lade dem afvise dig på biblo. Du kan få et midlertidigt lånerkort ved at vise dit pas.

Nanna sagde ...

Åh ja, Tante Grøn er en dejlig forretning, og strikkecafeen i Badstuen skulle være rigtig hyggelig.

Håber du falder til i Odense

Tris sagde ...

Hej Ulla,
Velkommen "hjem". Selvom det nok overhovedet ikke føles som hjem mere efter din tid i US.
Jeg håber at du hurtigt vil falde til, og at din kjære Gemal hurtigt vil følge dig til dit fødeland - og at han vil kunne trives i det diminutive land hvor Janteloven lever i bedste velgående.

Tris sagde ...

By the way: Hatten af for at du ikke kun lever via Bloggen - men at dit virkelige liv er "derude". Der er alt for mange (bare min ydmyge holdning) der føler at de bør/skal udbasunere hele deres liv på Web'en.
/Tris

britt sagde ...

Velkommen til DK! Endnu tættere på - glæder mig til gensyn!
Ja, en by med ordentlig garn må man da kunne leve i.
KH,
Britt

strikkeforsker sagde ...

Af hjertet tak :-)

Merete - må straks på biblio efter svenske krimier.

Tris - jeg fuldstændig enig.

Mette - hmmm kan være jeg tager dig på ordet, der skulle dog komme nye forsyninger snart.

faxfraenspelsau sagde ...

Velkommen til DK også fra mig. Her er nemlig kolde kalkuner, men også piger med varme strikkehjerter, der nok skal hjælpe. Man skal vænne sig til DK.
Håber I kan.

Anonym sagde ...

Kære Ulla

Så er det vist tid at komme på banen med en kommentar. Har nydt din blog længe uden at give noget igen...

Velkommen til mit gamle universitet. Indrømmet, kønt er det sgu ikke. Til gengæld synes jeg det er fedt, at (næsten) alle uddannelserne er samlet på et sted, så man har mulighed for at møde andre end lige dem, der kan det samme som en selv...

Vil gerne tilbyde mig som garn-guide i Odense. (Adskillige års erfaring). Nogle gætter på at du har været i Tante Grøn. Jeg synes mere det lyder som Garnbixen, my favorite! Ikke stor men lutter lækre sager.

Kommer som regel til Store Strikkedag (dog ikke i torsdags)
- det kunne være sjovt at møde Strikkeforskeren live!

Mange hilsner

Blogløse Lise

Sanne B. sagde ...

Velkommen tilbage Forsker,
Dejligt at se at du landede kun 1½ time fra Kbh.
Håber du med tiden falder godt til.
kh
Sanne B

strikkeforsker sagde ...

Lise, du har ganske ret, det var nemlig garnbixen. Måske vi ses torsdag?
Og jo, der er fordele ved at alle er samme sted istedet for fordelt i små enklaver.

Britta sagde ...

Jamen Ulla, du er jo lige henne ad vejen! Jeg bor 2 km fra uni.
Og jeg skal til Vissenbjerg sammen med Birte B, så sig til hvis du vil køre med.
Send en mail :-)
Knus Britta

Anonym sagde ...

Jeg kommer desværre ikke i dag. Kommer primært til store strikkedag, som er den første torsdag i hver måned hvor der er et eksternt indslag. De øvrige torsdage er efter sigende også smadderhyggelige, jeg har bare svært ved at komme afsted hver uge. Måske ses vi i starten af april. (Eller før - i en Odenseansk strikkebiks.)

Der er forøvrigt noget med at Garnbix-ejeren Kirsten også arrangerer strikkecafé (på sin søns loft). Jeg ved ikke så meget om det, men man kan da spørge hende.

Hilsner,
Lise (der ikke er anonym med vilje)

Julia Zahle sagde ...

Hej!

Velkommen til Danamrk og Odense!

Ved ikke om jeg har fået sagt tak fordi du har den her blog, har læst med i længe.

De venligste hilsener fra Julia - også i Odense

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Velkommen tilbage til lille Dk - håber du falder godt til i det fynske.

KH Tina

Jette Møller sagde ...

Hej Ulla
Velkommen til Odense, husk at besøge denne butik: http://www.dad-danartdeco.dk/
Det kan være vi ses til messen i Vissenbjerg, regner med at være der lørdag eftermiddag.

Sus sagde ...

Hej Ulla,
Det var da hyggeligt du havnede på Fyn, jeg kommer også jævnligt til Strik på Badstuen, menst til store strikkedag, men hvis der er andre webstrikere ville jeg med glæde kommer om hverdagen også, Julie holder strik-inn i Droningesgade d 14 april. Det bedste garnbutikker er afgjort Kathes DAD og Kirstens Garbixen.
Hilsen Sus

Julia Zahle sagde ...

Ja, jeg holder strik-in d. 14 April, du er meget velkommen! Jeg har ikke selv været på BAdstuen, men er også med på at mødes en hverdag. (Trænger til en aften uden mand og barn...)

/Julia

Mette G. sagde ...

Du kan bare sige til mht. Babylon 5!

Hilsen
Mette