fredag, februar 10, 2006

Host

Ugens Statistik:
10 pinde på påfuglen og 6 cm på en handske = totalt ynkeligt.
3 kleenex bokse
1/2 flaske hostesaft (noget afskyeligt syntetisk rødt stads)

En ondsindet forkølelse har fat i mig, men derfor kan man kan da godt tage på arbejde alligevel, man er jo ikke dødssyg eller har et udseende, der skræmmer andre. Man har iøvrigt også en af de der deadlines, hvor skæringsdatoen virkelig er en DØDLINE... Dum ide, meget dum ide.... Fredag morgen, med en stemme som Joe Cocker efter tre ugers druk og en hosten, der kan gøre enhver sæl misundelig er jeg parkeret med minuthavregrød, OJ og lakridsthe med strenge ordre om IKKE at tage på arbejde. McI tør dog ikke frarøve mig min bærbare...

Weekendplaner: Tur for to til Vermont, hyggeligt B&B reserveret, langrend og langt væk fra arbejde...Det er faktisk lykkedes at finde et skisportssted, der har sne til langrend!
- Det sidste er nok et mindre problem søndag, der varsles snestorm lørdag eftermiddag til søndag morgen herover.... Nå men så kan man jo altid shoppe garn her. Jeg sværge, det er rent tilfældigt, at vores B&B er i Green Mountain Spinnery's nabolag. Deres mountain mohair er mit nye yndlingsgarn.
Mere om "Snotøgle i Sneen" næste uge :-)

6 kommentarer:

Susanne sagde ...

Ja, jeg tror IKKE på at det er tilfældigt :o) Rigtig god tur og bedring ! Kh SUsanne

Tina sagde ...

Ja, sikke et tilfælde ;o)

Rigtig god bedring - det lyder som noget af en omgang.

KH Tina

britt sagde ...

De 3 kleenex bokse kan jeg stikke!! Jeg er nemlig også i "store forkølelsesuge".
Og i øvrigt: rigtigt god shoppe-tur - nå nej - skitur i weekenden!
;-) Britt

Mette sagde ...

God bedring. Håber på en god weekend for dig! Din "oversøiske hilsen" er prøvesmagt og det er den helt rigtige! Tak!! k.h. Mette

zeusstrik sagde ...

god bedring Ulla, og bliv nu rask til jeres tur!!!Sæt "tilfældet" gik til spilde;).. ( øhh hvad er OJ?? burde jeg vide det??)

kh hanne s

strikkeforsker sagde ...

Hanne, OJ = orange juice.