onsdag, januar 11, 2006

Op på hesten og hen over prærien

Det går rask hen over prærien efter møbiusaffæren. Det lykkedes at slå masker op og strikke sammen uden at dreje i tredje forsøg. Så her er felt nr 17, det eneste hanefelt i kurven.

Det er designet af Jay Campbell og viser 4 stiliserede børn, der løber i alle retninger. Ganske sjovt. Hvis Jay Campbells er det eneste hanen i GAAA kurven, så er det her hønefeltet- alle de andre er kyllinger sammenlignet med. Designet af Betty Salpekar, der plejede at strikke miniature (1:12) med klavertråd! Feltet som alle GAAA strikkere frygter og mange har kæmpet forgæves med.

Det kræver KONCENTRATION, arbejdsro og masser af tid... Der rodes med opslag af masker på strømpepinde, 8 noter til centerdiagrammet, usynlige sammensyning og andre virkelig gennemtænkte detaljer. Altså mine sammensyninger er nogle steder mere synlige en usynlige. Den hæklede runde, tjaaaaa det kunne nok blive kønnere, men det er svært, når mulighederne er en 1.5 mm metalhæklenål eller en 4 mm plastik. Metallet vandt, livet er for kort til dårligt værktøj. RESPEKT til designeren, hun har virkelig styr på strikketeori og kan omsætte det til praksis. ALT er gennemtænkt. Der måske lige en tand for mange løse tråde og efterpyntning efter min smag. Men som en lagkage med både marcipan og glasur: Et stykker er godt, men ikke 10 ;-)

6 kommentarer:

Bettina sagde ...

Jamen kvinde, du er jo snart ved vejs ende?? WAUW, hvor det ser godt ud...Så venter *gaaaaab* sammensyningen og kanten "bare"! *hihi*

Helle Holst sagde ...

Hej Ulla
Tillykke med en veloverstået Salpeka. Jeg strikker pt. på to felter - Selesnick i løbet af dagen og Salpeka om aftenen når ungerne er puttet i seng. For ja det kræver absolut RO og koncentration. Men rart at vide at det kan lade sig gøre - jeg "kæmper" videre.
Kh. Helle

Tina sagde ...

Hold da op - ja, der er da strikketeknik for alle pengene. Jeg glæder mig meget til at se dit tæppe færdigt.

KH Tina

britt sagde ...

Du har da vist besluttet dig for at få det tæppe færdigt, NU! Og hvor er de flotte de felter!
Ro & koncentration - det bliver vist ikke denne vinter for mit vedkommende - for meget sygdom og natteroderi....så den kan jeg i stedet glæde mig til.
KH Britt

Dorte sagde ...

uha uha ... det lyder avanceret. Nogle af de GAA felter overgår vist mine strikkeevner ... men jeg nyder at kigge på de flotte felter I andre laver.
Kh Dorte

Mette sagde ...

Det overstiger vist mine evner - og ikke mindst min tålmodighed.... Det tæppe skal bare være færdigt!!! Jeg har et spørgsmål til dig, gider du sende mig en mail? k.h. Mette