søndag, januar 08, 2006

Dooooooooh

Nææææh ikke noget om GAAA 17 i denne post. Istedet dette billede:

Sådan går det, når man får snoet opslagsmaskerne og strikker rundt på rundpind. "Cool, a Moebius Square" udbrød McI med hankønsvæsners sædvanlige situationsfornemmelse. Han overlevede, men kun fordi han ikke har oliebehandlet min Lazy Kate endnu... Feltet blev til gengæld klippet istykker og bliver rituelt afbrændt ved lejlighed. Første forøg på feltet var også en kikser, jeg manglede ca. 10 cm for at kunne slå alle 256 masker op. Grrrrrrrrrrrrrrrrrrr
Heldigvis ankom mit seneste eBay køb, Alice Starmores Tudor Roses og reddede en strikkedepression. Den bog er fantastisk, jeg bladrede i en webstrikkers udgave i julen og var fortabt. Britt, pris tjaaaaaaa, den går jævnligt på eBay auktioner og via amazon's brugtmarked for +100$. Den er udsolgt fra forlaget, Celtic Knits og Fishermen's Sweaters er iøvrigt genoptrykt. Jeg holdt mig i det to-cifrede og købte "buy it now" hos en forhandler. Den er spritny men paperback.

Rowan Calmer, Peacock er seneste tilføjelse til lageret. Skal bliver til Kim Hargreaves, Iris (kort glatstrikket bolero) en Rowan klassiker. Farven er udgået, så jeg måtte købe på tilbud hos Jimmy. Det er en skøn grøn farve, peacock. Lilla, grøn og påfugle har inficeret denne blogejer, en grøn-lilla fugleinfluenza.

Q&A:
Elisabeth, alle MI opskrifter er et strikkesoduko. Der er teoretisk set oplysninger nok til at færdiggøre modellen, man skal bare selv finde alle de manglende tal. Ærmerne er relativt simple og ikke som på sukkertrøjen. Senere: Undskyld, dit navn er rettet. Du lukker 36 m af til ærmegab i hver side og strikker masker op langs kanten. Ærmerne strikkes altså fra ærmegabet og ned.. Der selvfølgelig kun anvisninger for 1 størrelse. Men jeg har en 10 år gammel morstrikket version at måle efter på.

Mermaid venter pænt, indtil videre har jeg rygrad nok til kun at strikke på igangværende projekter og ikke købe garn ;-)

5 kommentarer:

Helle Holst sagde ...

Surt show - smiler dog lidt for det er ikke en uge siden jeg lavede samme nummer med mit Vincent felt. Op på hesten igen :o)
Kh. Helle

Elisabeth sagde ...

*hehe* strikkesudoku, den var god... Sukkertrøjen har anvisninger til både medium og large (så vidt jeg husker), men det holder kun for den første del af opskriften, så har hun droppet large. Temmelig besværligt at regne small ud, når man har brugt forskellen som målestok indtil da *G* Men hvis jeg bliver vanvittig nok til at strikke den igen (kan jo godt li' modellen), skulle jeg nok finde 1937-ærmerne i stedet...

Forresten staves mit navn med "s", ikke "z" - jeg ved ikke hvornår folk begyndte at skrive mig med "z" i webstrikgruppen? *S* Det forvirrer mig en smule, for min niece hedder Elizabeth *GG*

Jeg gad godt se en færdig möbius-GAAA-firkant... ;)

britt sagde ...

Tak for dagens grin: strikkesudoku - den betegnelse er fantastisk!!
Det er de lilla, teal og grønne farver også - jeg er ligeså inficeret (og nå ja, blå er der stadig).
Hvor er du i øvrigt heldiiiiiiiiiiggg - Tudor Roses på hylden. Den er SÅ lækker den bog. Hvor meget måtte du slippe for den?
KH Britt
PS - rart at se at du holder fast i rygraden - det stiver min af at se at andre også kan.

Dorte sagde ...

Jeg gider simpelthen ikke strikke efter sådan en sudoku-opskrift ... bliver hamrende irriteret, hvis en opskrift ikke giver mening - så hellere strikke uden !!
Måske har jeg skrevet det før, men en god oplevelse kan ikke gentages for tit : Glæd dig til at strikke Mermaid - det er en fornøjelse at følge Hanne Falkenbergs opskrift - lad være med at tænk - bare følg anvisningerne slavisk ... og voilá - så har man sin Mermaid.
kh Dorte

Tina sagde ...

øv, hvor ærgerligt med den ikke planlagt Møbius....
Suveræn farve dit nye garn har !!

KH Tina