søndag, juli 31, 2005

California Dreaming...

mest fordi Mama's & Papa's CDen spiller i baggrunden og jeg vil tilbage til (Det nordlige) CA igen snart :-)
De sidste par dage har jeg leget guide for en kammerat på Long Island og New York City, så det er begrænset hvad jeg har nået. Meeen lidt er der da sket. Det sidste rosa uld er blevet tvundet, der er ca. 100 g og det har en løbelængde på ca. 160 m/100 g. Så er jeg startet på et par diamantsokker fra Sokkeklubben, godt nok en måned eller tre for sent. Garnet er hjemmefarvet i samarbejde med Hanne og dermed fra lageret.

På et gademarked i SoHo hoppede den her kurv op i mine hænder og pengene ud af pungen... må være magi ;-) Sari Silke er åbenbart blevet så trendy, at det kan købes på gademarkeder i SoHo, pris 10 $ pr bundt, men uden banderole.

Kæresten og jeg stoppede i Hoboken på hjemvejen fra Newark Airport. Hoboken, New Jersey er en ung, dynamisk NYC forstad, med husleje som en akademiker kan betale modsat Manhattan, og et livligt natteliv, mest fordi det er tilladt at ryge på barer i New Jersey??????
NYCs natteliv er forrygende, men hvad andet kan man forvente af "A City that Never Sleeps", Frank Sinatra, der var født i Hoboken, dengang en rigtig arbejderforstad, men ikke reklamerede med det :-)

Mellem to pubs dukke Patricia's Yarn op, så der måtte pigerne lige stoppe, mens herrerne blev sendt videre til næste bar.... Det blev til seneste Interweave Knits og et bundt Manos del Uruguay til en vinterhue. Hmm, SUI (shopping under influence) er farligt De to seneste numre af IK har haft en masse gode ideer, denne gang en flot slå-om trøje i Rowan kidclassic, en aran inspireret sweater og pullover. Måske man skulle overveje et abonnement?

onsdag, juli 27, 2005

GAAA 7

OK, først svar på kommentarerne i sidste post.
Hanne, Harry Potter er generelt bedre på engelsk end på dansk, sproget er betydeligt mere levende. Men, men man kan nemt misse små spidsfindigheder og ordspil. Vi skal lige have CITATET fra bogen. Dumbledore efter et længere besøg på badeværelset og adspurgt hvorfor det tog så lang tid.
"No, I was merely reading the Muggle Magazines" said Dumbledore "I do love knitting patterns...". YES!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Meget god bog, uden at sige for meget så er det overturen til sidste afsnit. Øh børne og voksenudgave. Eneste forskel er da vist kun omslaget? Et eller andet med at forretningsfolk i undergrunden ikke vil blive set med en børnebog ;-)
Marie-Louise Alpaca Silk i nye farve, hmmmm kunne godt blive dyrt.

Der er varmeadvarsel i vejrudsigten. Varmeindex over 100 F (36 C) og fugtigt, suuuuk. Vi har besøg af en ven fra Danmark, der friskt indleder sin flyvererfaring med en tur over dammen. Så istedet for en tur til NYC idag bliver det shopping i den kølige Mall og generelt lidt sightseeing i denne uge.
Det 7. felt i GAAA er blevet færdigt, det er designet af Marion Tabler og var rigtig sjovt at strikket. Det er skæve kabler, jeg kommer til at tænke på trapperne på Hogwarths. Det er så hvad det er blevet til på strikkefronten.


Nina, de nye farver ses her. Der er kommet en ny bog og her er et link med nye og gamle farver. Hanne, specialudgaven med guldtryk og andet ER til salg i den lokale boghandel.

lørdag, juli 23, 2005

Sommer UFO Færdig!

Yes, min sommer UFO er blevet færdig, jeg fik syet elastik i taljen igår efter den færdig monteret havde ligget hengemt i strikkekurven i en uges tid. I mellemtiden har jeg så tilbragt hver eneste ledig stund i min lænestol i selskab med Harry Potter 6. Kan hun så se at få skrevet den sidste bog færdig snart, meget snart! Min søde kæreste købte bogen til mig søndag, og han lånte en anden af vores venner. To eksemplarer er nødvendige for husfredens skyld. Slynglen påstod, at han var søvnsløs onsdag aften og læste bogen færdig før mig... grrrrrrr. En hurtig stikprøve til frokost, 4 ud af 10 er/skal igang med bogen!


Mønstret er fra Lena Blidels Strikketøj, en bog med mange sjove ider, men med en masse irritationsmomenter. F.eks. opgives der ofte kun 1 størrelse og ingen færdige mål, hvilket gør modifikation af størrelser mere udfordrende. Strikkefastheden er hamrende inkonsistent, i nogle opskrifter x masker og y pinde , i andre y pinde og x masker til enten 5 x 5 cm eller 10 x 10 cm.... Hvilket er irriterende i en bog rettet mod forholdsvis uøvede strikkere og til 200 kr. Garnet er Gepards cotton wool, der er brugt 2 nøgler blå samt 1 nøgle hvidt og lyseblåt.
Tak for de pæne ord om Peacock, næste søndag er udnævnt til påfugledag, det kræve mere koncentration end jeg har om aftenen pt. Der er ikke blevet strikket på det sidste, det er dog blevet til et par timer foran rokken, skønt.

søndag, juli 17, 2005

Peacock Shawl

Det er endnu ikke lykkedes at opdrive en kopi af Harry Potter. Alle bøgerne i div. boghandler er reserveret til forudbestillinger. Nu kan det også være lige meget, jeg låner en kopi af en veninder om et par dage og så må JK Rowling undvære de penge :-)) Ellers sidder jeg bare mest (passivt) i sofaen pga sommervejret, når jeg er hjemme og strikker ikke ret meget. Temperaturen er 25-32 gr C om dagen og ikke under 20 gr C om natten med høj luftfugtighed. Lige nu 100 % så det begynder sikkert snart at støvregne i stuen ;-) Alting er småklamt og man har ligesom et ekstra klistret lag på huden (Yuk!). Så at sidde med 500 g alpaca trøje i skødet og strikke krave er ikke specielt tillokkende. Men peacock er det idelle sommerstrikketøj, nemlig let og luftig, der er bare lige det med koncetrationen. Her er hvad jeg har nået:

Så fandt jeg det her citat hos Deb Menz, Color in Spinning (en af de der må eje nogen):
"Like many people, you have doubts or reservations about dyeing fibers. Relax. You do not need a Chemistry degree to be successful." (Som så mange andre tvivler du eller har du forbehold overfor farvning. Slap af. Du behøver ikke være uddannet kemiker for at få succes.)
OK, men hvad nu hvis man er kemiker? :-))

fredag, juli 15, 2005

Sommer-UFO Status


Min sommer-UFO er et par strikkede shorts, modellen er fra Lena Blidell's Strikketøj og garnet er Gepard CottonWool (lækkert) på 3 mm pinde. 6 timers kørsel Århus-Eindhoven og 8 timer i et fly gjorde underværker. Begge ben er strikket færdig, nu mangler bare montering og så skal jeg have jagtet noget elastik til taljen.... Hmmm, hvor køber man den slags på Long Island, måske en tur til et hobbysupermarked er løsningen?
Det lidt alternative stribemønster skyldes akut garnmangel. Der blev ca. 10 cm til overs af den lyseste blå. Der er ubevidst kommet systematik i stribemønstret (arbejdsmiljøskade).

Jo den kaninskindskrave er hvad er forhåbentlig vil sætte prikken over MIs NY ribjakke, når den altså engang bliver strikket. I mellemtiden kan modellen ses her. Den kan også laves med en strikket krave. Britt, kraven bliver syet løst på og tages af ved vask. Jeg overvejer noget lignende, tryklåse, hægter eller diskrete knapper på undersiden, så den er lettere at vaske.

Nå men tilbage til lænestolen. Både Frieda, Peacock Shawl og GAAA lokker, men de får nok snart konkurrence af HP6 :-)

10 timer senere: HP6 = Harry Potter 6, The Half-Blood Prince :-)
27 timer senere: ØV!

mandag, juli 11, 2005

Tilbage i Staterne

Hjemvendt efter 2 uger i Holland og Danmark, hvilket var rigtig dejligt og dyrt. Danmark var ren ferie og afslapning herunder en farvedag sammen med Hanne og Co. Billeder af vores strømpegarns farvning kan ses på Hannes blog. Bemærk, at UTs skuldre matcher den orangerøde top, solcreme er da ikke nødvendigt i Danmark vel? Jo, absolut. Skønt for en gang skyld ikke at skulle nå noget.
Pladsen var begrænset, så jeg har kun købt en kaninskindskrave til MI's Ny Rib Jakke og så garn til MI's 1937. 1937 minder om sukkertrøjen, men strikkes med 1 tråd. Den bliver i grøn-meleret højlandsgarn fra MI, et nyt(?) uldgarn, der koster 2/3 af "originalgarnet", så det skal da lige afprøves. 1937 er min absolutte yndlingscardigan, så en mere vil være en god ide.


Hmmmm har lige opdateret regnearket med garnlageret, ouch! Der skal vist indføres totalt købestop indtil Rhinebeck!
Holland var en international konference i 5 dage, en lærerig og spændende en, hvor jeg fik snakket med gamle kolleger og mødt nye mennesker fra mange forskellige lande. Terrorangrebene i London kom pludseligt meget tæt på til en international konference.

Dernæst var det tre dage i Amsterdam på i et neddroslet tempo, hvilket var skønt inden jeg i morges fløj tilbage til USA. Jetlag har lige ramt, så opdatering på Sommer-UFO og Peacock Shawl kommer i næste post. Virkeligheden (arbejdet) rammer i morgen... Nu gælder det så bare om at holde sig vågne i 4 timer mere så virkelighed ikke rammer alt for tidligt.

fredag, juli 01, 2005

Feriestatus

Lige et indlæg uden billeder, jeg har glemt USB kablet til digi-kameraet :-(
Jeg nyder det "kølige" danske sommervejr og de lyse nætter. På pindene sidder Peacock Shawl, det kunne have været stort. Men det er det ikke, for jeg har strikket på det i Schiphol efter 2 timers søvn, dum ide, meget dum ide! Symbolet for "Tag 2 m løst af, 1 ret, træk de to løse masker over" i Peacock er identisk med "1 m løs af, 2 m sammen, træk den løse maske over" i Charlotte, aaaarrrrrgggggg!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Fortæl mig endeligt, hvis de giver det samme resultat ;-)

Man skal så selvfølgelig ikke starte på ny kl 21.30 vel? Nå jeg er vist kommet på rette spor igen og er på 63. række. Maskeantallet passer endda.
Ellers er det blevet til en smule garnshopping hos MI og savlen foran Mermaid hos Ingers. Mermaid må vente, for der er IKKE plads i kufferten :-(

Min sommer-UFO er stadig UFO, men der er 9 timers bilkørsel til Holland, så der er håb forude.