søndag, februar 27, 2005

Orden i Kaos

Jeg har været i oprydnings og madlavningshumør hele weekenden. Hele garnlageret er blevet sorteret, garnrester vejet og det hele katalogiseret i et regneark! Køkkenet duftede igår af hjemmebag og idag af suppe. Jeg er forelsket, i en OBH bagevægt!
Min nyindkøbte bagevægt kan vise både gram og ounce (1 oz = 28 g), har stegetermometer med Celcius og Fahrenheit. Den har gjort husmodertilværelsen herover såååå meget lettere. Min garnvinde og mit garnnøgleapparat kom med hjem fra Danmark. Opstillingen er den ultimative dovenskab, jeg kan sidde i lænestolen og skal kun op for at skifte til et nyt fed, og når der altså er problemer. :-)

OK, resten af billedet er ren kaos... Den æstetiske værdi af hjemmelavede garnnøgler er kraftigt forbedret, se selv:

Det er 3. felt i GAAA, designet af Janet Martin og er en fisk i et net. Garnet til Charlotte's web er nu også i fine nøgler, selvfølgelig er det mit eneste sæt 4 mm pinde, der er på billedet ovenfor, dooh!
Weekendens kæmpeoverraskelse var en check på godt 400 $ fra mobilosudbyderen, der returnede et oprettelsesdepositum for mobilos. Jeg har været herinde for at dagdrømme...

fredag, februar 25, 2005

Ferie i Danmark

Jeg er hjemvendt fra en kort, men dejlig ferie i Danmark. Vi undslap den danske snestorm , så nu daler sneen ned udenfor. Det blev til en rigtig hyggelig lørdag i selskab med Hanne, Helle og Elizabeth. Tak for en god dag! Det må vi gentage en anden gang :-)
Det hele begyndte med en byttehandel med Hanne. Jeg har fået gråt garn til Ny Ribjakke fra Marianne Isager, som jeg har villet strikke længe.

Ingen ferie uden garnindkøb. Inspireret af forårsagtige varmegrader på Long Island før afrejsen købte jeg det her bomuldsgarn hos Inger's.

Det skal blive til en ribstrikket, knappet sommertop/vest. Farven er en smuk, dyb rubinrød.
Det blev også til et besøg hos Markno, hvor der blev tanket strømpepinde, et par nøgler garn og min mor lokket i "uføre"...

Strikkemæssigt blev det til et par valentine ankelsokker i påskefarver.

Ankelsokker fordi jeg kun havde 1 nøgle af Lorna's Laces Sherperd Sock Yarn i farven (Layette). Garnet virker en smule tyndere end f.eks. opal. Næste gang jeg strikker med det bliver det nok på pinde 2.25 mm og ikke 2.5 mm. Desuden blev det til et par baby-søpølser i garnrester på vej hjem, meget passende med den begrænsede plads.
Det utrolige er sket, jeg har overhovedet ingen projekter på strikkepindene! -- Jeg må straks se at komme igang med et....

torsdag, februar 17, 2005

Dacapo og GAAA

I skulle ikke snydes for et billede af Dacapo med model. Billedet er taget mandag morgen før kl 9, så I får kun bagsiden af se. Det er det eneste tidspunkt i hverdagene, hvor jeg er hjemme og det er lyst.... Dacapo er blevet superblød og lækker efter vask, den skal nok blive flittigt brugt.


Næste færdigstrikkede felt i GAAA, der er designet af Julie Levy, ses nedenfor. Det var ganske morsomt at strikke især boblerne :-) og forhindrede, at dacapo blev en permanent ufo. Jep, Jane, jeg er ganske enig.


I har ganske ret, mit næste projekt bliver Charlotte's Web, men jeg starter først, når jeg er kommet tilbage fra mit Danmarkstur. I morgen starter 7 dages ferie i håndbagagen komme Valentine strømperne, der strikkes i Lorna's Laces Sheperd Sock, farve layette og en geokemibog. Der er dog masser af plads til garnindkøb i kufferten.
Mht Valentine's day, så fejrede vi den dagen derpå med take-out fra yndlingsrestauranten, der havde været totalt overbooket, trods 30 ekstra borde på Valentine's dag!

søndag, februar 13, 2005

Næsten Færdig

Det måske sidste billed af Dacapo, der er færdigstrikket og varm fra sybordet.


Nu skal den lige vaskes, centrifugeres og lægges i facon. Den bliver håndvasket!, centrifugen i min vaskemaskine, bliver måske det "sorte får". Jeg er vældig tilfreds med det næsten færdige resultat. Hanne Falkenbergs design er nu enkelt, men flot og detaljerne er gennemtænkt/gennemarbejdede. (MI kunnne altså lærere noget af HF!). Min eneste klage er, at det er f.... kedeligt kun at strikke ret.

Garnet til næste store projekt er her:

Mine læsere kan så gætte på, hvad det skal blive til. Garnet var en julegave til mig selv og jeg glæder mig vildt til at gå igang. Men jeg skal lige have strikket den sidste 1/3 af en firkant i GAAA. Nej, jeg har ikke glemt Valentine Sokkerne, garn og pinde komme med i håndbagagen.
Sidste nyt: Dacapo ligger nu og tørrer mellem to håndklæder.

onsdag, februar 09, 2005

Livstegn fra Dacapo

Trods mordtrusler og bortvisning overlevede dacapo. Jeg er ikke typen, der giver op så let. Nå men det var en helt almindelig fejl 40(cm fra opskriften) sent på aftenen. Når mønstret er så simpelt, tjekker man jo ikke igen førend, man er færdig *ROFL*
Det går nu rask hen over prærien. På tre dage blev det andet forstykke strikket, og så havde jeg mod nok til at trævle det første op.


Lørdag var jeg en tur i NYC for at hente et bundt reservegarn til næste projekt, mere herom senere. Vel, vi var i byen med et par venner. Cocktails, skaldyr, hvidvin, god musik i godt selskab er nu skønt. Det hele afsluttet med seneste nummer af Vogue Knitting og en lur i toget hjem.
Det var gået totalt hen over mit hoved, at det var "tax free" shopping uge dvs 8-10% rabat på bl.a. tøj. Til min overraskelse dækkede det også garn, så der stod jeg i garnmekka MED påhæng, så der kunne ikke smugles noget hjem :-( Tænk, hvis man haved momsfri uge i Danmark 2 gange om året... Nu vil jeg igang med at planlægge min Danmarkstur!

lørdag, februar 05, 2005

Død over Dacapo!

Her har jeg rost Hanne Falkenbergs opskrifter til skyerne for deres letlæselighed og brokket mig over, at den er for let at strikke... Gæt hvem, det er lykkedes at misforstå opskriften og strikke et helt forstykke forkert?


onsdag, februar 02, 2005

Gaveregn

Her er billeder af to af mine fødselsdagsgaver, garnet til højre er Lorna's Lace. Til venstre er der en prøve på alpaca uld, der dog skal spindes først.

Øv, jeg kan ikke finde billedet af min bedste fødselsdagsgave, en garnvinde og et garnnøgleapparat. Dog kan jeg fortælle, at det ser rigtig lækkert ud. Meeeen, det er altså i Danmark og jeg har 35 fed garn på matriklen, der skal vindes. Det er jo en uholdbar situation, så 17 februar smutter jeg til DK for at hente gaven (og besøge familie etc).

Dacapo er pt i skammekrogen, det er for kedeligt kun at strikke ret i weekenden, men fint efter en 12 timers arbejdsdag. Jeg holdt strikkeweekend og savnede udfordring, så jeg startede på et felt i GAAA. Aranstrikning er for fedt!

Et af weekendes højdepunkter var en tur til 2 lokale garnbutiker med privatchauffør, der selv havde fundet adresserne! Granny's Yarn Shop, en rigtig "bedstemor" butik, utrolig hyggeligt, måske lidt for meget akryl efter min smag, men der var også Noro og Silky Wool. Det blev til Elsebeth Lavolds Viking Knits. Afgjort et sted jeg vender tilbage til... meget snart efter Silky Wool. Der er allerede 2 modeller fra den på ønskelisten.

Three Black Sheep var en af den slags butikker hvor 80% af kunderne er "Ladies who Lunch" dvs forsørges økonomisk af en hårdtarbejdende mand, min 1 karat diamantring, og strikker ivrigt.... halstørklæder til f.eks. velgørenhed. The Yarn Co i NYC er for alle Upper West Side Prinsesserne... Tænk Charlotte i "Sex and The City", så har du en ide. I Danmark kan lignende findes i Whiskeybæltet og Skåde. Jeg vender nok tilbage, for det er den nærmeste Rowan pusher.

Til Hanne, Babylon 5 er den ultimative Science Fiction TV serie, velskrevet og gennemtænkt, meget, meget bedre end f.eks. Star Trek. Vi naturvidenskabelige nørder mødtes på Steen Billes Torv kollegiet, der havde kabel TV og stort fælleskøkken, hver søndag eftermiddag i halvfemserne. Jeg har fået 1 sæson i gave og spare nu op til de 4 jeg mangler :-)