søndag, oktober 16, 2005

New York Sheep and Wool Festival

Efter 9 dages regnvejr, ALT er oversvømmet herover og vejene er fulde af kæmpestore huller, så vi det først glimt af blå himmel, da bussen proppet med forventningsfulde quinder krydsede G. Washington Bridge på vejen til Rhinebeck og den næste dråbe regn faldt da bussen forlod Rhinebeck. Hele lørdag vandrede jeg rundt i en spinders paradis, en festival, hvor der var 8 lader proppet med små, spændende boder fra amerikanske fiberbutikker. Judy og jeg var på en mission, vi skulle have opstøvet en Jensen rok, men fandt desværre ikke nogen, dagens ENESTE skuffelse. Så istedet kastede vi os over dem her:

Et udvalg fra en bod. Vi brugte laaaang tid på at afprøve de forskellige typer tene hos de mange boder. Det er en vidunderlig fornemmelse, når man får fingrene i tenen, der bare spinder som en drøm. Det er lidt underligt, at en pind med et skive kan fører til den slags følelser....
Jeg er blevet rokoman og dybt afhængig af den ro, man opnår, når man sidder foran rokken og spinder til klassisk musik. Jeg skal have mine ugentlig fixs foran rokken, ellers bliver jeg skør i hovedet. Med to ugers tur til Estland og dermed 14 dage uden rok, skal der noget spindemetadon med i kufferten. Hmmm måske min begynder ten også skal en tur til Europa, hvis nu Lesley vil lære at spinde. (Tilføjet mandag: det kommer den, har snakket med hende).

Hmmm, det blev nu til to typer spindemetadon. En Bosworth spindle på ca. 30 g i paduak (den mellem den grønne og blå fiber) og og en Norman Hall ten på ca. 55 g, der ses lige over den grønne fiberkugle. Den grønne fiber ca. 150 corriedale med lidt glitter i og den blå er ca. 150 g coopworth, der er naturfarvet og købt hos Handspun by Stephanie. Den store tingest på billedet er en niddy noddy i kirsebærtræ til at lave garnfed, der meget praktisk kan skilles ad. Den multifarvede er 250 g mohair/uld blanding fra Persimmon Tree Farm. Det eneste garn jeg købte var et bundt "socks that rock" fra Blue Moon Fiber Arts i svag lilla. Jeg vil til at strikke sokker med sjove mønstre og selvstribende sokkegarn dur ikke til den slags. Så blev det til en ting mere, men det forbliver en hemmelighed lidt endnu... fordi det skal spindes til en hemmelig person, som sikkert læser min blog. Så er jeg overrasket over hvor lidt fiber, jeg har købt og at det slet ikke blev til noget naturfarve uld og andre sjove fibre. 7 timer på festivalen var simpelthen ikke nok til at besøge det hele.

Der var selvfølgelig også en bunke af dem her og alle deres fætre og kusiner. Strikkeverdenens favoritfiber er pt cashmere. Jeg har det indtryk, at hvis der bare har gået en cashmereged og græsset udenfor akrylfabrikken, så hedder garnet noget med "cash". I spindeverdenen er der mange forskellige typer, som man aldrig ser i kommercielt garn, jeg vil have fingrene i noget moskusuld og quiviut ved lejlighed.

Judy i paradis, der var 8 lader af den her type. Ellers er der dømt sumpesøndag, jeg skal overhovedet ikke lave andet end at strikke, spinde og gå en tur.

Just returned from NY Sheep and Wool festival at Rhinebeck. The SSGLI arranged a bus trip yesterday and it did not rain a single drop during our 7 hrs there. It was a wonderful trip. The only disappointment was that Judy and I did not succeed in finding a Jensen spinning wheel. So we did some spindle research instead and I am now the proud and happy owner of a Bosworth and a Norman Hall spindle, they are gorgeous and spin like a dream. I am a spinoholic and need my weekly fixes of spinning in order to stay sane. Thus, with an upcoming two week trip to Estonia, I had to buy a spindle and some fiber. I did not buy that much fiber, only two rovings from Handspun by Stephanie, the green and blue. The multicoloured one is from Persimmon Tree Farm and is a 50/50 mohair wool blend in the colour peacock. I only purchased a single skein of yarn, socks that rock from Blue Moon Fiber Arts. Interestingly, Rhinebeck was less obsessed with cashmere than the knitting world, where all yarns can be named "cash.." as soon as a cashmere goat walk by the acrylic yarn factory.

6 kommentarer:

kirstens strik sagde ...

Hold da helt op, en lækker tur du har været på! Og så 8 lader fulde!

Det må da ha' været slaraffenland.
Men jeg ville nok være blevet helt udmattet inden jeg var nået halvt igennem, he-he.

Rigtig god tur til Estland, du forstår da også lige at arrangere :-))

Kh Kirsten S

Tina sagde ...

Jeg er dybt,dybt imponeret over, du ikke har købt mere - jeg er ikke sikker på, jeg kunne lade være. Jeg glæder mig til at se alle spindefibrene forvandlet til overlækkert garn (jeg er stadig på det stadie, hvor jeg bare forvandler.....).
KH Tina

Mette sagde ...

Hold da fest et Eldorado! Du er en nøjsom kvinde med dine beskedne indkøb. God tur på din videre færd! k.h. Mette

britt sagde ...

Skøn beretning, Ulla! Og sikke smukke farver du har købt ;-))))
Din beskrivelse af roen ved rokken med den klassiske musik gik rent ind - den slags fix lyder vanedannende...
KH Britt
...der må indrømme at jeg drømmer om at strikke i ren cashmere......

Vivian sagde ...

Uuuuha for en ren balsam for sjælen du der beskriver - og så 8 lader, jammen altså !!!
Det slår nu alligevel en enkelt gymnastiksal, som det som regel bliver til, når det går vildt for sig i DK ;-)

KH VIv

zeusstrik sagde ...

min eneste kommentar er : "savle, savle"