onsdag, juni 22, 2005

Farver og Striber

Der var ikke flere spinde-emner tilbage på programmet efter den 5. gang, men Val havde lovet mig 6 lektioner. Så hun tilbød at indvi mig i farvningens mysterier, og det takker en ægte kemiker ikke nej til. Så i eftermiddags har jeg "flekset" (aka arbejdet størstedelen af weekenden) fra arbejde for at lege med Val. Hun har sammen med 4 andre fra spindegruppen for år tilbage systematisk prøvefarvet små garnbundet og lavet et katalog over farverne. Et møjsommeligt arbejde, men et imponerende resultat. Man bladre i bogen og kan straks aflæse farveblandingen til en farve. Det er den grønne et eksempel på. "So ein ding muss Ich habe..."

Jeg skal så bare lige have fundet 20 ledige weekender og et par legekammerater. Vivian spurgte, hvordan jeg fik tid. Svaret er, at jeg er nødt til det, ellers bliver jeg sindssyg. Amerikanske forskergrupper har et forskruet syn på arbejdstider (kvantitet, ikke effektivitet), 35 timer er noget vi når torsdag eftermiddag og det ugentlige gruppemøde er heldigvis midt på dagen, men i mange grupper enten sent en hverdagsaften (efter kl 17) eller om lørdagen... Det har været en stille uge, hvis aftensmaden har været overstået inden kl 20.30 alle dage. Min rok og mit strikketøj er den ultimative måde at koble af på og har desuden givet mig mulighed for at møde normale amerikanere.

Den blå/magenta er dyppefarvet, farverne går gradvist fra ren blå til ren magenta. Samme princip med den grøn/gule. Deb Menz, Color in Spinning ryger med som ferielæsning.

En anden måde at farve på er at lave et par rene farveblandinger (evt fortyndede) og så sektionsfarve systematisk eller plaske løs (sjatfarvning ifølge en mester udi disciplinen, Hanne), resultatet pakkes i plastikfilm. Det dampes en lille halv times tid eller nukes i mikroen. Ovenfor til venstre et uldbånd og til højre en silkecap.

Nå ja, man kan også fylde uldbånd i en bradepande og så usystematisk hælde farve over ulden og dampe det i ovnen.. Hmm, der er et par helligedage iblandt...
Så har jeg meldt mig til Nanna's Sommer UFO Along, mere herom i næste post.

4 kommentarer:

Mette sagde ...

Nej, hvor er det flot, Ulla. k.h. Mette

britt sagde ...

Hej Ulla,
Feeeeede farver. Jeg ville også fluks kaste mig over kemikalierne (sagde den ene kemiker til den anden). Var det ikke ligesom at være i slaraffenland?
KH Britt

strikkeforsker sagde ...

Afgjort det rene slaraffenland og der er noget glasudstyr, jeg skal have fingrene i til hjemmebrug :-) Ulla

Tina sagde ...

Hmmm....at følge med i din blog, gør bestemt ikke lysten til at lære at spinde mindre. Men hvordan pokker får man puttet flere timer ind i døgnet, så man kan nå både at strikke OG spinde.....??

Mange hilsner, Tina R