onsdag, maj 04, 2005

Great American Aran Afghan V

Femte felt i GAAA er blevet færdigt, så nu har jeg strikket 1/4 del af alle felterne til tæpppet. Hip Hip Hurra!!!! Der gik mindre end 24 timer fra der var slået masker op til der blev lukket af.... Den rekord får nok lov at stå de næste par år.
Feltet er designet af Hanna Burns.

Jeg har siden Nytår været igang med at reducere garnlageret. Lignende initiativ er set hos Fru Schwartz. Der er opbrug 2 nøgle garn før du køber et nyt på matriklen. I solidaritet med BabyBush og et drønende underskud på statsbudgetet er det tilladt at sætte sig i bundløs (garn)gæld... Man er vel blevet en smule amerikaniseret efter 2 år på den her side af dammen :-)
Et glimrende resteprojekt er babyfutter. Efter at have set en prototype har jeg fået bikset en opskrift sammen. Første forsøg er her:


Ellers er sommerplanerne ved at tage form. En betalt billet til Holland først i juli (konference) betyder at Holland og Danmark skal gøres usikre! Senere en biltur til et fransktalende område (gæt selv hvor)... Iøvrigt, kan det ikke snart blive fredag?

1 kommentar:

Mette sagde ...

Jeg tror mindsandten, at projekt babyfutter er ved at brede sig. Her i huset har jeg netop opskriften liggende klar til at gå i gang. Forhåbentlig til stor glæde for kusine Thildes forældre og ikke mindst projekt "udryd-garnlager". Omvendt så skal der mange par babyfutter til. Vi har netop vejet et par i strikkecaféen - 16 g..... k.h. Mette P.S. Har postet en hilsen til dig i dag!