tirsdag, april 12, 2005

Charlotte og Ulla

Min julegave, fra mig til mig er færdig! En weekend i laboratoriet, hvor min nye specialestuderende lavede eksperimenter, mens jeg strikkede Charlotte's Web Shawl førte til store fremskridt. Så en spændt Charlotte tilbragte søndag nat på nåle (hun var spændt ud med 117 knappenåle, cirka).


Nu skal jeg så have ledt efter glemte, knækkede knappenåle i gulvtæppet. Her ses det færdige sjal i fuld størrelse.

En stor tak til Joelle hos Purl, der hjalp med farvevalg og foreslog det pangfarvede garn, ellers var Charlotte endt som et studie i lilla og blåt. Hvad har jeg lært:
  1. Orange og røde pangfarver er ikke farlige, men giver istedet liv i kludene.
  2. Indledende hækling (eller noget, der minder om det).
  3. Sjaler bliver faktisk pænere af at blive blokket.
  4. Koigu KPPPM er lækkert.
Andre udgaver af Charlotte kan ses hos Nanna, hvis ensfarvede udgave er dødlækker,
og en koigu version hos Margot. Sidst men ikke mindst, smil til fotografen, der blevet beordret til at smide indkøbsposerne og tage billeder inden tusmørket faldt over Long Island. Hmmm, han fortjener lemon meringue pie næste weekend?

p.s. Før billeder af garnet kan ses i min indlæg d. 13 februar 2005.

4 kommentarer:

Mette sagde ...

Hvor ser I godt ud, dig og Charlotte! Hvem der bare havde en veninde som Charlotte. Om jeg i virkeligheden orker at opbygge sådan er finmasket venskab..... Ønske har man vel lov til! Mønster kan kun købes sammen med garn....?! Sig til fotografen at billederne er fine, han kan glæde sig til pien!! Hvad det så end er for én.....! k.h. Mette

Fru Schwartz sagde ...

Smuk kvinde, der bærer smukt sjal...hvor ser I godt ud sammen, dig og Charlotte!!

Kærligst Helle

Nanna sagde ...

Som bemærket før - så ser I da drøngodt ud sammen dig og Charlotte...

zeusstrik sagde ...

I klær hinanden, lysten til selv at erhverve charlotte stiger her hos mig...