onsdag, marts 23, 2005

Strikkeforsker, nu med rok

Første møde med Spinning Study Group of Long Island (SSGLI) var fantastisk, 40 spindere i et lokale. Der var rig mulighed for at studere forskellige roktyper. Hver aften er der et tema. Denne gang fortalte formandinden om menneskeskabte fibre. Vi fik set på bl.a. bambus, soja og mælkebaserede. Specielt Soy silk, ser spændende ud. Det var elfenbensfarvet og glansfuldt. Det kan spindes meget tyndt, altså af andre end mig. Hun havde prøvespundet og strikket nogle prøver af de forskellige materialer og fortalte om hendes erfaringer med fibrene. Vi fik små prøver, som vi selv kunne spinde. Medlemmer kan leje en rok for beskedne 10 $ pr måned, genialt for begyndere og i mødets første time kan man få hjælp af andre. Så det havde jeg arrangeret. Før kaffepausen annocerede en spinder, at hendes Ashford Traditional var til salg... så lørdag afprøvede jeg rokken og kørte hjem med MIN rok! Nej, Hanne, desværre har jeg ikke smuglet den ind på matriklen, den står frit fremme i stuen, som det kan ses på billedet. Grænseværdien er sat til 5 kg fibre på matriklen ifølge bofællen.

Ingen rok uden uld, så jeg har shoppet på internettet, desværre er der ingen fiberpushere på Long Island :-( Se hvad der idag ventede udenfor hoveddøren.

Den store runde ting er fra The Woolery. Resten er købt hos
The Bellwether, det er Romney/Finn (store hvide), Wensleydale (lille hvide) og New Zealand Wool (rosa). Begge butikker kan stærkt anbefales. Ih, hvor jeg glæder mig til at spinde. Det er blevet til for meget arbejdet på det sidste, men jeg er da igang med den anden tulipansok. Jeg har økuller, Long Island bliver nogle gange bare for meget... Fredag aften kører vi til Hudson Valley på weekend. Nu skal jeg så have ledt efter nogle fiber og garnpushere på nettet, som vi "tilfældigt" kan køre forbi og et sted at overnatte.
Dagens motto: Uskarpe billeder er bedre end ingen billeder.

6 kommentarer:

Fru Schwartz sagde ...

Ja sgu Ulla!! Jeg vidste det bar i den retning med dig! Velkommen i klubben:-) glæder mig meget til at se hvad du kommer til at fremstille af vidunderligt garn!

Rigtig god påske,
Helle

Mette sagde ...

Sådan, Ulla! Så kører det bare. Jeg er så misundelig og ville ønske, at det var mig. Altså misundelig på den gode måde. Glæder mig til at dine spinderier.
k.h. Mette

zeusstrik sagde ...

fedt, en strikkeforsker med rok. Det er så ok at den ikke er smuglet ind*gg*. 5kg fibre??? taler vi om spindefibre OG garn???
og ved herren at man også kan spinde af bambus, hvilket må komme under betegnelsen plantedele??? Man kan hurtigt komme med undskkyldninger:O) ellers må du jo ha et fjernlager:O))))
rigtig god fornøjelse med rokken!!!
glæder mig at jeg har fået endnu en lidelsesfælde!!!

strikkeforsker sagde ...

Mange tak for søde kommentarer, Helle, Mette og Hanne. Vi taler om 5 kg fibre OG et normalt garnlager. Der er mange andre plantedele såsom bambus, soja, majs, hamp og så er der mælkeproteiner...bare rolig, jeg skal nok finde undskyldninger og der er mange gemmesteder både her og på arbejde ;-)
Ulla

Dorte sagde ...

Hej Ulla !
Tillykke med din rok. Det bliver spændende at følge med i din fabrikation af garn og dernæst strikketøj .... Kærligst Dorte

Fru Schwartz sagde ...

Jamen skal vi da for hunne aldrig se hvad du laver på din rok??

Smil fra Helle