onsdag, marts 02, 2005

I Fiskens Tegn

Min ide om at begynde på Charlotte's Web i weekenden gik i fisk for mine eneste 4 mm pinde var allerede i brug. Men det projekt, et felt i GAAA er lige blevet færdigt, så nu kan jeg komme igang med sjalet.

Feltet er designet af Janet Martin og er klassificeret som en af de svære, men så slemt er det heller ikke. Det var rigtig sjovt at strikke... jeg har lært mindst 3 nye masker i det felt. Er drejet vrang, når man strikker vrang bag i masken eller?
Jeg fandt en måde, men den er nok ikke den nemmeste. Højre pind stikkes fra venstre side og bagved venstre pind ind i masken og strikkes som vrang...hmm, svært at forklare. Andre forslag modtages med glæde :-)

3 kommentarer:

strikke_jane sagde ...

Flot flot fisk du der har fanget:-) Jeg har også bogen, men er ikke kommet igang endnu...........

Dorte sagde ...

Jeg kan altså rigtig godt lide det tæppe, du er i gang med.
Og uanset hvordan man strikker drejet vrang, så er din fiske-firkant meget sød, køn, sjov, interessant og indviklet ! Flot !

Kærlig hilsen Dorte

Nanna sagde ...

Drejet vrang er vist bare ikke helt det letteste. Jeg gør som dig strikker vrang i den bagerste maske. Gør man egentligt ikke dette i kanten på Dacapo? - min er kørt ud på et sidespor i øjeblikket, så jeg kan ikke hlet huske det.