torsdag, marts 31, 2005

Forår

Endelig er foråret nået til Long Island og den sidste sne smeltet. Påskeweekenden blev tilbragt i Hudson Valley nord for NYC og hos BFs forældre. Det blev til et besøg hos the Knittingsmith, Cold Spring, ejeren stod bag disken iført en Hanne Falkenberg model. Afgjort et sted jeg vender tilbage til, især fordi hun vil sælge fibre når udvidelsen af butikken er overstået. Engang når garnlageret er reduceret lidt. Niks, jeg købte ingen garn.. Søndag 20 min før gæsterne til påskemiddagen ankom, blev de her færdige:


Man skal bare se på dem, så bliver man i godt humør. Jeg har været rigtig artig, tulipanmønstret er intarsia og alle enderne er vævet ind og ikke hæftet. Babycardi'en faldt bestemt i moderens smag. Hun vil endda have garnresterne til at strikke babysokker af. BF's søster ytrede så noget om, at sådan en kunne en evt ny baby godt bruge :-)
Ellers slås jeg med Charlotte's Web og mine manglende tælleevner (hmm TV), jeg starter forfra igen i aften... Rokken, tja, det er ikke fordi jeg ikke vil, men tiden mangler ligesom. Det er årstid for selvangivelser og oveni 2 dages influenza/madforgiftning først på ugen. Men det blev til en dejlig lille time foran den igår, søndag er udråbt til rokkedag. Tid for en "non-resident alien" til at tage på arbejde.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Et strikkende 'snip' fra en virkelig hverdag. Herligt.
Tillader mig at linke til din blog.