fredag, februar 25, 2005

Ferie i Danmark

Jeg er hjemvendt fra en kort, men dejlig ferie i Danmark. Vi undslap den danske snestorm , så nu daler sneen ned udenfor. Det blev til en rigtig hyggelig lørdag i selskab med Hanne, Helle og Elizabeth. Tak for en god dag! Det må vi gentage en anden gang :-)
Det hele begyndte med en byttehandel med Hanne. Jeg har fået gråt garn til Ny Ribjakke fra Marianne Isager, som jeg har villet strikke længe.

Ingen ferie uden garnindkøb. Inspireret af forårsagtige varmegrader på Long Island før afrejsen købte jeg det her bomuldsgarn hos Inger's.

Det skal blive til en ribstrikket, knappet sommertop/vest. Farven er en smuk, dyb rubinrød.
Det blev også til et besøg hos Markno, hvor der blev tanket strømpepinde, et par nøgler garn og min mor lokket i "uføre"...

Strikkemæssigt blev det til et par valentine ankelsokker i påskefarver.

Ankelsokker fordi jeg kun havde 1 nøgle af Lorna's Laces Sherperd Sock Yarn i farven (Layette). Garnet virker en smule tyndere end f.eks. opal. Næste gang jeg strikker med det bliver det nok på pinde 2.25 mm og ikke 2.5 mm. Desuden blev det til et par baby-søpølser i garnrester på vej hjem, meget passende med den begrænsede plads.
Det utrolige er sket, jeg har overhovedet ingen projekter på strikkepindene! -- Jeg må straks se at komme igang med et....

3 kommentarer:

Mette sagde ...

Velkommen hjem, Ulla. Den rib jakke faldt jeg også for sidste vinter, indtil jeg også faldt over prisen...... Den er rigtig smart og jeg kan bedst li' de modeller med facon i. Utroligt nok, når man har en lille pølse på maven..! Jeg har observeret at jo mere facon, jo mindre synes pølsen!

strikkeforsker sagde ...

Tak, Mette :-)
Jeg har villet købe garnet længe, men er altid endt med at bruge pengene på noget mere "spændende".... Selv momsfrit er den i den dyre ende især med skindkraven. Tak for tippet mht facon ;-)

zeusstrik sagde ...

godt at høre at du undgik snestormen!!! Og tak for sidst det var rigtig hyggeligt!!!!Det må blive en "ommer" næste gang du er i danmark...Ingenting på pindene , det kan vi da ikke ha, skynd dig at komme igang!!!