søndag, januar 23, 2005

Jeg overgiver mig!


Sirenerne, der holder til i Webstrik, har efterhånden lokket mange kvinder væk fra fornuftens vej med deres sange om Sokkeklub 2005. De lokker med 12 par sokker, fancy "knapper" og meget andet, nogle hvisker endda præmier og status, hvis man strikker et par hver måned. Nu har de også lokket mig. Jeg skulle have slukket for internettet...Det er altså JERES skyld, hvis jeg ikke bliver færdig med mit foredrag på tirsdag!!!
Her er starten på min første søpølse, kant i rosa Rowan Kid Classic og resten i købt, hjemmespundet uld...Formentlig bliver de to sokker enantiomere istedet for en racemisk blanding.
Jeg bruger Sokkeklub 2005 til at bruge af lageret (hmmm og købe lidt nyt). Vi har pt "brug to nøgler og køb et nyt" på matriklen. Indtil igår var det 4:0 til brug. Nu er det så 4:4 efter et besøg hos Jimmy Beans Wool efter uldgarn. Jeg fik kort tid efter en email om, at en af varerne var i restorder. Ville jeg vente 4-6 uger eller erstatte med garn i en af de farver, der var på lager? Glimrende service, nu venter jeg så (u)tålmodigt på pakken...

Igår blev den her flotte buket fra min kærestes familie leveret.

For jeg har nemlig fødselsdag idag :-)
Så jeg har bestilt garn til mig fra mig, fået 1 sæson af "Babylon V" af kæresten, der pt er ude at skovle sne og grave bilerne fri. Vi har snestorm, så der er 30 cm sne skøøøøøøøøøøønt!



7 kommentarer:

Mette sagde ...

Til lykke med fødselsdagen! Ja, alle de fristelser for os garn- og strikkeglade..... Rygrad som en regnorm har man. Jeg er nødt til at tære lidt på mit lager, men det klarer jeg jo nok ovenpå mit Noro køb. Din januarsok skal nok blive fin! Vi har også snevejr her, men ikke i de mængder du kan præstere!! Hyggeligt er det. Mer' til lykke. k.h. Mette

Fru Schwartz sagde ...

Jamen altså Ulla! Tusind gange tillykke med fødselsdagen!

Kh Helle

zeusstrik sagde ...

tillykke tillykke. Må det blive en fiberrig dag... Jeg er misundelig på al jeres sne, hvilken herlig unskyldning til at strikke lune sokker :O)

Bettina sagde ...

Aaaaaahj, tillykke, Ulla - altså med medlemsskabet i Sokkeklubben! *fnis*

Og så også lige (endnu mere) tillykke med fødselsdagen, da!! ;o)

Go Pats! ;o)

Elisabeth sagde ...

Tillykke med fødselsdagen :)

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

hey ulla!
tillykke tillykke med fødselsdagen.....!

og velkommen i sokkeklubben, hvorfor holde sig udenfor sådan et dejligt fællesskab.....og når du så ovenikøbet kan få brugt lidt fra dit garnlager.....og dermed købe nyt....!

kan du nu have en fornøjelig dag med sne, kager og strikketøj ....og samtidig nyde den smukke buket fra svigerforældrerne!

kh malle

Ulla sagde ...

Hejsan Ulla och grattis på födelsedagen.
Välkommen till oss i Sokkeklubben också.Något bra måste vi gör av vår tid och alla våra bra-att-ha garner som vi har.

Ulla i norra Sverige