torsdag, september 30, 2004

Hjem til Århus...

Vel hjemme i Århus og forbavsende frisk trods kun 2 timers søvn. Jeg fik startet den første strømpe og er nået til hælen... mon ikke den er færdig inden mandag. Det var helt hyggeligt at sidde i Newark og strikke med udsigt til NYC skyline.

Sikkerhedstjek er i USA temlig omfattende og listen over hvad man ikke må bringe er lang, og giver rig mulighed for at fremvise hjemmestrikke strømper, da skoene skal af :-)
Min erfaring er at træ og plastik pinde, helst strømpepinde og rundepinde ikke er noget problem (det er hvad jeg bruger)... Jeg forestiller mig, at par 30 cm lange 5 mm pinde kan nemt fortolkes som et våben. Iøvrigt er der slet ikke armplads til den slags medmindre den rige onkel financiere buisness klasse. Som Malle kommenterede bliver nåle og sakse i håndbagagen konfiskeret til/fra/i USA. Paranoide strikkere medbringer en frankeret kuvert til at sende pindene hjem...Hvis der allerede er et projekt på pindene er det lettere at overbevise sikkerhedsfolkene.

En rundtur til de århusianske garnpushere er allerede planlagt herunder min absolutte favorit Inger's, farligt sted. Egt har jeg købestop, men det gælder jo kun der hvor man bor ;-) Jeg pønser dog på at begynde Marianne Isagers Chenille eller Rib jakke... men brændt barn skyer ilden... Min mor, der har lært skolebørn at strikke i 30 år (OK det tog hende 25 år før jeg blev overtalt) og mestre håndarbejde, kan aldrig få strikkefastheden bare i nærheden af opskriften og har endnu ikke mødt en fejlfri opskrift. Selvfølgelig skulle jeg prøve at strikke hørblomst.... der vist er en permanent UFO :-((

lørdag, september 25, 2004


Post Doc - Nu med Poncho II
Her er så et billed af mig og min nye poncho - beklager billedkvaliteten. Jeg er nogenlunde tilfreds med den.. overvejer om den skulle være et par cm længere dvs min 1 nøgle garn længere. Jeg har taget ud oftere en opskriften foreskriver i den nederste halvdel. Det giver mere frihed til armene når man køre bil og slæber på indkøb. Fotografen har som tak efterladt mig på uni og kørt afsted i min bil for at købe sig en ny, brugt bil....snøøøøft, jeg savner allerede min lille, grønne bil. Næste projekt bliver strømper for jeg flyver til Danmark sent onsdag nat på lang weekend.

torsdag, september 23, 2004

Post Doc - Nu med Poncho

Rowan Big Wool rocks! Jeg er allerede blevet færdig med min poncho og den skal med på arbejde i morgen... se billed af ufuldendt version i sidste post. Det er jævndøgn idag og jeg har været til BBQ hos en kollega, lidt underligt at sidde udenfor sidst i september, men vejret er ganske skønt efter en seriøs omgang regn i weekenden. Jeg havde mit Rowan Birch sjal med til fest. Det tog 5 mdr, 3 startsforsøg og et ekstra nøgle garn inden jeg var færdig.... det varer længe inden jeg prøver kombinationen af mohair og kniplingesmønster igen. Sjalet førte til en lang samtale om hvor meget bedre uldent undertøj er fremfor syntetisk til skiture og om merinofår. Værten er australier og han havde strikket i sin ungdom.... hmm, måske har jeg fundet mig en parallelimportør af merinould.

Udover ponchoen er jeg begyndt at fifle med opskriften på uldent undertøj i Lena Blidells "Strikketøj", jeg har lavet strikkeprøver for laaaaang tid siden og har nu modificeret mønstret til toppen til min størrelse. Jeg har besluttet mig for at lære at spinde... og er igang med at rekvirere materialer til dette projekt. Men inden dette skal jeg altså lige have defineret et par forskningsprojekter til en ansøgning og et smut til Danmark!

fredag, september 17, 2004


Her er den øverste del af min poncho, ca. 10 cm kortere end i går aftes, men længere end den var tidligere idag. Jeg måtte trævle halvdelen op, da omkredsen var for lille. Opskriften er fra Simply Knitting i Syosset og garnet er Rowan Big Wool Farve 20 (lilla/gammel-rosa). Et projekt der skrider fremad hurtigt på pinde no. 15. Det er nødvendigt efter en arbejdsdag, hvor alt hvad der kunne gøres på 15 min tog mindst en time, så arbejdsdagen sluttede kl 20.30. Charmen ved at være eksperimentel kemiker ;-)

søndag, september 12, 2004


Grebet på fersk gerning - strikker babysokker af opalgarn på vej hjem fra NYC lørdag.... mit strapudemej er blev først færdigt søndag. hmmm

Amerikanske Garnbutikker

Jeg tilbragte lørdagen i New York City sammen med en veninde. Vi vandrede mere eller mindre ad 72nd street fra 1st Av til Broadway og holdt frokostpause i Central Park, skøøøønt. Blandt seværdighederne var The Yarn Co (http://www.theyarnco.com), en hip garnbutik beliggende på Broadway, Upper West Side. Området omkring Central Park ca. mlm 60th og 110th street er stedet "man" bor... Butikken ligger på 2 sal og minder mest om en omdannet 1.5 vær lejlighed. Der er en udsøgt samling garn med overvægt af dyrere garn og funky "novelty" garn, ganske indbydende. Flere af kunderne havde de karakteristiske New Yorker manere, hvis man skal være diplomatisk. Simply Knitting, Syosset var hyggeligere...

Den anden yderlighed er megabutikker (Bilkastørrelse) med alt til håndarbejde og andre fritids projekter. De to største er JoAnn's og Michael's, der har alt hvad hjertet begærer af akrylgarner og intet ren uld... Foruden garn er der alt man skal bruge til skrapbøger, sæbefremstilling, duftlys, plastikblomster, og kitchede dekorationer... primært ikke-naturmaterialer, men det er billigt!

Vi afsluttede dagen med et besøg hos Dinosauerne på American Museum of Natural History. Det er anden gang, men absolut ikke sidste gang jeg er der. Hmm, jeg endte med påbegynde strikning af et par babysokker af garnrester.... men jeg er næsten færdig med strapudemejen
:-D... 5 babyer ventes i vennekredsen inden for de næste 6 mdr.

onsdag, september 08, 2004

Hvad garnkurven rummer:

6 nøgler Rowan Big Wool, lilla til poncho (eller skal jeg køber 2 ngl mere til en sweater?).

100 gr Opal garn lyseblå (uld/bomuld)

100 gr Opal silkegarn multifarvet (uld/silke).

2x50 g Regia strømpegarn kunne blive til et par "lektor-sokker". En af mine venner er lige blevet opgraderet fra adjunkt til lektor (fastansat). Så han fortjener en et par hjemmestrikkede strømper til sandalerne, nu han er igang med at opbygge 20 kg lektor vom :-)

6 nøgler CottonWool, Gepard i lyseblå, hvid og blå. Skulle gerne blive til et sæt undertøj fra Lena Blidell's Strikketøj. Desværre er der kun angivet opskrift for str medium. En str mere vil unægteligt have gjort modifikation af mønstret nemt... suuuuuuk. Som kemiker er upræcise og manglefulde opskrifter trælst! Fordi en forfatter "glemte" at nævne konc brintoverilte i en syntese endte jeg med det forkerte stof.... og med at lave en ph.d.

Kaffe Fassett Pude, fra Rowan. Årets medlemsgave

2 ngl Jaeger Silk i lilla og rosa overvejer en lille taskepose eller et tørklæde.

50 g håndfarvet uspundet uld i lilla toner.... Hvor køber man en ten?
En stor samling rundpinde i fra str 2.00 mm til 10.00 mm. Fra 2.00 til 4.00 i trin af 0.25 mm. Samt assorterede strømpepinde 2.25 til 5.50. Jep, man kan købe "kvarte" numre herover....

Har du mon gættet min yndlingsfarver?

lørdag, september 04, 2004

Man har et standpunkt....

Liiige hjemvendt fra en tur til Simply Knitting, Syosset (www.simplyknitting.com), den "lokale" Rowan garnpusher, belæsset med 6 nøgler Rowan Big Wool til en poncho. Det er Labor Day weekend og det betyder en 3 dages weekend, jubiii. Hmm, måske skulle jeg se at blive færdig med det der strapudemej projekt og min artikel.




i'm in gryffindor!

be sorted @ nimbo.net

onsdag, september 01, 2004

Må jeg ikke snart strikke?

Mit "strapudemej" projekt, et pudeforstykke med tulipaner, er forhåbentlig snart færdigt. Det har affødt en række hånlige kommentare fra min bror. Han mener, jeg er gammel, da jeg både strikke, brodere og ejer en gyngestol. Gyngestolen er desværre opmagasineret sammen med alle mine andre møbler. Da jeg flyttede til USA indeholdt kufferterne kun livsnødvendige ting, som tøj min dyne og alle mine strikketing :-)
Jeg har dikteret strikkepause indtil det projekt er færdigt, da det ellers vil tilbringe de næste mange måneder på bunden af kurven.
Efter et par varme dage med torden og ulidelig luftfugtighed minder vejret mere om en dejlig dansk sommerdag.... hvem der bare kunne sidde ved swimmingpoolen og strikke.