fredag, december 03, 2004

Strikkehygge

er at strikke på Dacapo, mens jeg ser Law & Order eller CSI (Crime Scene Investigation). Det er der rig mulighed for, for der er altid den ene eller den anden på en af de 55 kanaler. Hmmm, engang imellem skal jeg altså kæmpe med en zapperivrig kæreste, der vil se College Basketball. Law & Order er en en krimi politi-advokat serie, med adskillige spin-off. Favoritten er den originale. CSI er en superserie for naturvidenskabelige nørder som mig, det er nemlig en krimiserie med retsmedicin... Det kniber mere med tiden til det... Jeg nærmer mig afslutningen på rygstykket af dacapo og håber at kunne blive færdig med det i weekenden.

Nu er det ikke TV og strikning altsammen, der er også blevet tid til at flette julestjerner og begynde julepyntningen. Jeg har liiiige fået forsyninger fra Nordic House i CA med sild, marcipangris, nougat og andet godt. "Desværre" har jeg fået forbud mod at anskaffe oppustelige snemænd og nisser samt lysende rensdyr i bedste amerikanske stil til forhaven :-))

Ellers skal jeg igang med julebagningen, da jeg har lovet at medbringe det til jul. Med en nøddeallergiker og folk der ikke kan lide mandler/marcipan forsvandt ideen om at lave Ris a la Mande og en stor del af det klassiske danske julerepetoire. Det bliver til honningkage og havregrynskonfekt istedet, muuuumms, hvis der altså er noget tilbage til den tid.


3 kommentarer:

zeusstrik sagde ...

csi er også tv-strik her i huset !!!! vi har rigeligt med amerikaniserede julepyntere her i nabolaget, så hold du dig da endelig til de gode danske traditioner!!
kh hanne

Bettina sagde ...

Iiih, en kvinde efter mit hjerte!! For ikke så længe siden skrev jeg i min blog om CSI...at jeg IKKE særligt godt ka' li' spin-off'en, CSI:Miami, den originale med Grissom er klar favorit her! Jeg er meget spændt på at se CSI:New York i det nye år, når den kommer til Danmark...noget siger mig, den minder mere om "Miami"- end "Vegas"-udgaven. :o/

strikkeforsker sagde ...

CSI Las Vegas er også klart min favorit. Jeg har ikke fået set CSI NY endnu. Den sendes vist samtidig med de nye afsnit af den original Law & Order, der desværre er uden Brisco i år :-(.... ABC troede de kunne udkonkurrere Law & Order, men den går ikke hjemme hos mig.