torsdag, december 23, 2004

God Jul til Jer alle


Mandag morgen kl 7 vågnede vi op til dette smukke syn og isnende kolde temperaturer (det nåede ikke op over -10 gr C den dag). Desværre er sneen næsten smeltet nu, så det bliver ikke til hvid jul. Julefrokosten gik glimrende, og vi har levet af rester de sidste par dage. Roen er ved at sænke sig over SUNY Stony Brook, idet min chef er rejst til England på juleferie tirsdag. Hun kommer først tilbage, når jeg er rejst på nytårsferie under varmere himmelstrøg. Når chefen er borte smutter post doc'en på juleshopping i New York city torsdag eftermiddag. Mon ikke det bliver til en enkelt garnbix eller to... Fredag morgen kører vi til New Jersey for at fejre jul hos kærestens forældre. Det bliver lidt mærkeligt at skulle fejre jul den 25. dec væk fra familien. Det er starten på min USA turne, 5 stater på 5 uger... mere herom i 2005.

Dacapo har det glimrende, jeg nærmer mig afslutningen på det første ærme. Så det er ikke et gå-i-byen strikketøj mere. Jeg har begået et par sæt maskemarkøre i perler... jeg skulle slappe af søndag aften efter 2 dage i køkkenet, mens kæresten vaskede op. Alt var fint bortset fra, at Green Bay Packers i -15 C tabte til Dallas Cowboys. Så er det blevet til et par pulsevarmere i restegarn fra min Friday Harbor hue.
Jeg har endnu ikke afgjort hvilket strikketøj, der kommer med på ferie. Blandt mulighederne er garn til det første kvadrat i The Great American Aran Afghan, Lang Bebe til en babytrøje og garn til strømper. Jep jeg har fået min fra-mig-til-mig julegave fra Markno *<:-)

1 kommentar:

zeusstrik sagde ...

selvkøbte julegaver DET ved man hvad er... Glædelig jul ulla også selvom den blir lidt "utraditionel":O))