fredag, november 26, 2004

Happy Thanksgiving!

Idag fejrer amerikanerne Thanksgiving med et seriøst madorgie. Så kæresten og jeg er kørt til New Jersey for at fejre det hos hans familie. En af vores danske venner er kommet på besøg fra Florida. Ganske sjovt. Værten mener dog, at vi skal tømme hans flaske med gammel dansk, for han kan ikke lide det. Det skal man ikke spørge 2 danskere om mere end en gang :-))

Sidst på eftermiddagen vankede der kalkun med alskens tilbehør og hvidvin. Det måltid bomber en hen i en inaktiv tilstand på sofaen de næste par timer. Straks herefter mener værtinden det er tid for dessert herunder den traditionelle pumpkin pie (græskartærte)... så jeg er tilbage i sofaen med mit strikketøj og min laptop.

Vi har fri torsdag og fredag. Idag har jeg fået strikket rigtig meget af ryggen på min DaCapo. Den ser vanvittig flot ud og jeg nyder at strikke den. Det er den første Hanne Falkenberg model jeg strikker. Det bliver nok ikke den sidste. I morgen smutter vi til Philadelphia på sightseeing. Drengene vil i brædtspilsbutikker og jeg i garnforretninger.

Ingen kommentarer: