tirsdag, oktober 26, 2004

Seneste nyt fra strikkefronten


Min undertrøje skrider hurtigt fremad, jeg nåede det lyse stykke lørdag nat da vi spillede kaste gris. Strikketøj og Boggle kan desværre ikke kombineres. Nu mangler jeg 8 cm mere hele vejen rundt, toppen af forstykket og så stropperne. Måske kommer der lidt glimmergarn i de sidste, ikke helt sikker endnu. Ellers har weekenden budt på eksperimenter lørdag og en hyggelig tur til nordenden af Long Island søndag. Vi var på rundtur til forskellige vingårde, udemærket vin især de søde dessertvine. Så fik vi også hentet det traditionelle græskar til en græskarlygte. Halloween er på søndag, den første af de 3 af de store amerikanske højtider. De er Halloween, Thanksgiving og jul. Mit eneste problem er, at jeg ikke har fundet et kostume endnu :-(
Ellers er jeg ved at indse, at min sorte yndligscardigan i mistænkelig grad ligner den sukkertrøje som ses f.eks. her. Det kan ikke anbefales at strikke den i sort. Hehe, så kan den slettes af to-do listen.

Ingen kommentarer: