torsdag, september 23, 2004

Post Doc - Nu med Poncho

Rowan Big Wool rocks! Jeg er allerede blevet færdig med min poncho og den skal med på arbejde i morgen... se billed af ufuldendt version i sidste post. Det er jævndøgn idag og jeg har været til BBQ hos en kollega, lidt underligt at sidde udenfor sidst i september, men vejret er ganske skønt efter en seriøs omgang regn i weekenden. Jeg havde mit Rowan Birch sjal med til fest. Det tog 5 mdr, 3 startsforsøg og et ekstra nøgle garn inden jeg var færdig.... det varer længe inden jeg prøver kombinationen af mohair og kniplingesmønster igen. Sjalet førte til en lang samtale om hvor meget bedre uldent undertøj er fremfor syntetisk til skiture og om merinofår. Værten er australier og han havde strikket i sin ungdom.... hmm, måske har jeg fundet mig en parallelimportør af merinould.

Udover ponchoen er jeg begyndt at fifle med opskriften på uldent undertøj i Lena Blidells "Strikketøj", jeg har lavet strikkeprøver for laaaaang tid siden og har nu modificeret mønstret til toppen til min størrelse. Jeg har besluttet mig for at lære at spinde... og er igang med at rekvirere materialer til dette projekt. Men inden dette skal jeg altså lige have defineret et par forskningsprojekter til en ansøgning og et smut til Danmark!

1 kommentar:

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

vi får dig vel at se snarest i din nyerhvervelse.... den der poncho!
ang. uld undertøj, så kan jeg lige tilføje, at silkeundertøj er det varmeste.....altså det har jeg hørt.... :-)
og hvis jeg var dig, så skal du absolut holde kontakten med ham; den der australske strikkere......altid godt at have gode import-bekendtskaber....især, når det gælder import af uld.

kh malle