torsdag, september 30, 2004

Hjem til Århus...

Vel hjemme i Århus og forbavsende frisk trods kun 2 timers søvn. Jeg fik startet den første strømpe og er nået til hælen... mon ikke den er færdig inden mandag. Det var helt hyggeligt at sidde i Newark og strikke med udsigt til NYC skyline.

Sikkerhedstjek er i USA temlig omfattende og listen over hvad man ikke må bringe er lang, og giver rig mulighed for at fremvise hjemmestrikke strømper, da skoene skal af :-)
Min erfaring er at træ og plastik pinde, helst strømpepinde og rundepinde ikke er noget problem (det er hvad jeg bruger)... Jeg forestiller mig, at par 30 cm lange 5 mm pinde kan nemt fortolkes som et våben. Iøvrigt er der slet ikke armplads til den slags medmindre den rige onkel financiere buisness klasse. Som Malle kommenterede bliver nåle og sakse i håndbagagen konfiskeret til/fra/i USA. Paranoide strikkere medbringer en frankeret kuvert til at sende pindene hjem...Hvis der allerede er et projekt på pindene er det lettere at overbevise sikkerhedsfolkene.

En rundtur til de århusianske garnpushere er allerede planlagt herunder min absolutte favorit Inger's, farligt sted. Egt har jeg købestop, men det gælder jo kun der hvor man bor ;-) Jeg pønser dog på at begynde Marianne Isagers Chenille eller Rib jakke... men brændt barn skyer ilden... Min mor, der har lært skolebørn at strikke i 30 år (OK det tog hende 25 år før jeg blev overtalt) og mestre håndarbejde, kan aldrig få strikkefastheden bare i nærheden af opskriften og har endnu ikke mødt en fejlfri opskrift. Selvfølgelig skulle jeg prøve at strikke hørblomst.... der vist er en permanent UFO :-((

3 kommentarer:

zeusstrik sagde ...

hejsa, velkommen til danmark. Ingers er også et af mine favoritsteder, og det er utroligt farligt for pengepungen at gå derind. Håber du nyder din ferie.
kh hanne s

Bettina sagde ...

Uuuuuuh, hils Århus, min yndlingsby i DK...og et kæmpesavn her fra Brørup. :o)

Fru Schwartz sagde ...

Velkommen hjem i det østjydske:-) - Klap endelig garnet i Ingers fra mig!

Hanne og jeg skal iøvrigt på cafe (i Randers) på torsdag aften - du er helt sikkert mere end velkommen:-)
Kh Helle