søndag, september 12, 2004

Amerikanske Garnbutikker

Jeg tilbragte lørdagen i New York City sammen med en veninde. Vi vandrede mere eller mindre ad 72nd street fra 1st Av til Broadway og holdt frokostpause i Central Park, skøøøønt. Blandt seværdighederne var The Yarn Co (http://www.theyarnco.com), en hip garnbutik beliggende på Broadway, Upper West Side. Området omkring Central Park ca. mlm 60th og 110th street er stedet "man" bor... Butikken ligger på 2 sal og minder mest om en omdannet 1.5 vær lejlighed. Der er en udsøgt samling garn med overvægt af dyrere garn og funky "novelty" garn, ganske indbydende. Flere af kunderne havde de karakteristiske New Yorker manere, hvis man skal være diplomatisk. Simply Knitting, Syosset var hyggeligere...

Den anden yderlighed er megabutikker (Bilkastørrelse) med alt til håndarbejde og andre fritids projekter. De to største er JoAnn's og Michael's, der har alt hvad hjertet begærer af akrylgarner og intet ren uld... Foruden garn er der alt man skal bruge til skrapbøger, sæbefremstilling, duftlys, plastikblomster, og kitchede dekorationer... primært ikke-naturmaterialer, men det er billigt!

Vi afsluttede dagen med et besøg hos Dinosauerne på American Museum of Natural History. Det er anden gang, men absolut ikke sidste gang jeg er der. Hmm, jeg endte med påbegynde strikning af et par babysokker af garnrester.... men jeg er næsten færdig med strapudemejen
:-D... 5 babyer ventes i vennekredsen inden for de næste 6 mdr.

Ingen kommentarer: